Jeg læser som skrevet Paul McCartneys erindrende værk Lyrics, der ligger på mit natbord. Og den er fuld af sjove, oplysende og til tider også overraskende anekdoter. For det anekdotiske er den form, McCartney har valgt at fortælle som sit sangskriverliv. Gennem en række sange fortælles løst og fast om McCartneys liv.
Og han kommer selvfølgelig omkring de tidlige år med The Beatles. Årene før og under tiden i Hamborg. Fx fortæller han om besværet med at finde en trommeslager. I det fattige Liverpool var det ikke enhver beskåret at erhverve sig et trommesæt. En guitar kunne mange klare, men ikke et trommesæt. Derfor kom Colin Hanton ind i billedet. Han var med i John Lennons The Quarry Men, og derfor var det ham, der kom i spil, da Beatles begyndte at tage form. En anden, der også kom med var McCartneys skolekammerat John “Duff” Lowe, der kunne spille klaver. “Så det var begyndelsen til The Beatles: mig, John, George, Colin Hanton på trommer, og en skolekammerat, John ‘Duff’ Lowe, der kunne spille klaver” skriver Macca. Balladen om Pete Best og Ringo kom først senere.
Med til historien om Beatles dannelse hører også, at Paul kom med, fordi han havde talent og kunne spille Eddie Cochrans “Twenty Flight Rock“. Især det forhold, at han kunne huske alle ordene, gjorde indtryk på Lennon, der var leder af Quarry Men. Og George Harrison, der var Maccas skolekammerat og 9 måneder yngre, kom med, fordi han kunne spille Bill Justis instrumental-rock-and-roll-nummer “Raunchy” til perfektion.
Og medens vi er ved de allerførste tider i gruppens historie, så er det sjovt at læse om den allerførste plade, de indspiller i Percy Phillips lille studie i Kensington, Liverpool. Formedelst fem pund pr. næse kunne man få lov til at indspille en single og få den som shellacplade (acetat). Og Beatles indspiller Buddy Hollys “That’ll be the day” som A-side og “In spite of all the danger” som B-side. Og i øvrigt er sidstnævnte sang den eneste, der har McCartney og Harrison som sangskrivere. George lavede soloen, John havde også bidraget. Og sangen kan i dag høre på Beatles Anthology I. Shellacpladen eksisterer også endnu, men er, som Macca noterer, en af de mest værdifulde plader i verden.