Selv om man erklærer sig solidarisk med den ukrainske befolkning og fordømmer Ruslands “militære operation” (med Putins ordvalg) i Ukraine, så kan det alligevel være svært at danne sig et nuanceret billede af konflikten.
Det illustreres ganske godt af Enhedslistens problemer med at finde fælles fodslag i holdningen til krigen (som man i Vesten foretrækker at kalde konflikten). Information skriver i en rubrik fra d. 2/3, at ‘krigen i Ukraine har skabt knas i Enhedslisten’. Og bag den sprogligt lidt ubehjælpelige formulering ligger det forhold, at forskellige partimedlemmer har forskellige analyser af situationen derovre mod øst.
Det gamle medlem Christan Juhl har således i et interview med Jyllands-Posten givet udtryk for, at Ukraine bærer en del af skylden for Putins invasion i landet. I interviewet giver Juhl udtryk for, at Ukraine i årene op til invasionen har ført en “ikke-hensigtmæssig politik” over for Ukraines russiske mindretal, og Juhl er “tavs” omkring spørgsmålet, om Danmarks skal støtte Ukraine med våben (sådan som det siden er blevet tilfældet…).
Juhls position blev kort efter imødegået af yngre kræfter i partiet, bl.a. partiets politiske ordfører Mai Villadsen, hendes forgænger Pernille Skipper og forsvarsordfører Eva Flyvholm. – Og ikke overraskende er Juhls holdning – i pressen og på højrefløjen i Folketinget – blevet taget som udtryk for, at der hersker uenighed i partiet om partiets politik i forhold til krigen i Ukraine. Tante Berlinger går så vidt som til at mene, at Juhl er blevet sat på plads af den yngre generation. Det er mildest talt at tage munden for fuld.
Sagt på en lidt anden måde og med en lidt andet pointering, så har pressen og højrefløjen ikke fantasi til at forestille sig, at man sagtens kan forholde sig kritisk til det ukrainske styre og dets politik over for Rusland og samtidig være modstander af Putinstyrets invasion og solidarisk med den ukrainske befolkning. Når Juhl betvivler det ukrainske styres behandling af det russiske mindretal (og dermed giver en lille indrømmelse over for Putin, der jo mener, at der er foregået et regulært folkedrab på mindretallet), så er det udtryk for, at han ønsker et nuanceret billede af Ukraine som er historisk og politisk korrekt.
Et andet medlem af EL, Mikael Hertoft, kom Juhl til undsætning og skubbede til nuanceringen ved at sætte spørgsmålstegn ved, om Ukraine kan betragtes som en nationalstat, og det piller ved en af de fundamentale forudsætninger for Vestens argumentationer og retorik i konflikten.
Det burde være indlysende for enhver, at man sagtens kan være modstander af Putinstyrets invasion og være solidarisk med den befolkning, som invasionen går ud over, og samtidig forholde sig kritisk til det ukrainske styre, landets historie og den førte politik. Men sådan ser det desværre ikke ud, når man ser og hører nyheder på de store tv- og radiokanaler. Her vil man helst male et billede af en virkelighed uden sprækker, revner og indbyggede modsætninger.
@Capac: Hvis det er på grund af Jødedommen Israel blander sig, kan Russerne vel med samme ret blande sig på grund ar den Russiske del af den Ukrainske befolkning, det må vel være en logisk slutning af det forhold, hvis det forholder sig sådan.
Men der behøves ikke flere kokke, til en mad der allerede er fordærvet.
@Hugin: Måske håber Israelerne på, at russernes egen historisk kendte antisemitisme, vil befordre
deres sag, men jeg tror først og fremmest, at det er deres venner i USA, der står bag, i et forsøg på at fremme deres egen politik i området. Under alle omstændigheder er det spild af tid og penge.
@Capac: Nu begynder Israel også at blande sig i konflikten og beskylde Rusland for besættere, det forekommer noget hult al den stund Israel har haft Palæstina besat i årevis
Beskyldningerne skal måske ses i sammenhæng med at, Præsident for Ukraine Volodymyr Oleksandrovich Zenensky blev født af jødiske forældre.
Som en 16-årig gik Volodymyr ZeLensky testen af engelsk som fremmedsprog (TOEFL) og blev tildelt et stipendium i Israel. Men rejsen kom ikke til, da hans far forbød ham at forlade landet.
Kunne det have noget at gøre med Israels interesse i sagen?
@Hugin: Det er da det sidste, vi har brug for. At Israelerne, der ikke kan finde en løsning på deres egen historiske konflikt med palæstinenserne, blander sig. De er nok sendt af USA. Eller at autokraten Erdogan besøger sin ven Putin.
@Capac: Talen om militær oprustning: det hænger jo ikke sammen, når både Nato og regeringen påstå vi er Rusland langt langt overlegen i militær styrke, så er der jo ikke noget argument for oprustning i det hele taget, det er jo det rene vrøvl, og bestemt ikke det der er brug for nu, de 18 milliarder til krudt eg kugler kan bestemt bruges langt bedre, fru Frederiksen og hendes borgelige kammerater skulle hellere få lettet røven og få gjort noget ved klimaet det er her der er en nødsituation.
I øvrigt ser det ud til at der er ved at tegne sig en diplomatisk løsning på Ukraine og lad os håbe det, jo før jo bedre.
@Hugin: Nemlig. Det er beskæmmende, at regeringen fuldstændigt glemmer klimaet og vores trængte velfærd (som de jo ellers plejer at fremhæve…). Men måske håber de på, at det kan ændre et kommende valgnederlag at vise militaristisk beslutsomhed.
@Capac: Ja stor var min undren også da jeg hørte Mai Villadsen udtale sig om Ukraine, er hun og flere andre i det parti blevet Socialdemokrater, er man begyndt at uddele mundkurve, eller hvad foregå der her, senere på dagen hørte jeg så Pelle Dragsted i DR Orientering, hvor manden vred og vente sig for at finde en grimasse der kunne passe.
Udtalte: teoretisk går vi ind for at at de tre store, ikke kan tiltage sig at tiltage sig magt i deres nærområder.
Gud fri mig vel, det gør jeg sku også teoretisk, men hvad med at hoppe ud af jeres drømmeverden og forhold jer til virkeligheden, det gør de te store USA, Rusland, Kina, det lader ikke til de har forstået den teori.
Set fra min stol har Putin begået en gigantisk taktisk brøler ved at invadere Ukraine, og som jeg på ingen måde kan sympatisere med, og samtidig være solidarisk med både den Russiske del af befolkningen som heller ikke er enige i hvad der foregår, såvel som den Ukrainske.
I dag: enten er i med os ellers er i imod os George W. Bush/Mette Frederiksen hvornår bliver den kone afsat.
George W. Bush lystløgneren om masseødelæggelsesvåben i Irak
@Hugin: Ja, over for imperialistiske styrer hjælper teoretisk forholden sig ikke rigtig meget. Omvendt hjælper det heller ikke at rasle med sablerne, når man alligevel ikke vil gøre brug af sablen, sådan som tilfældet er med EU og USA. Putin og Co. ved godt, at Vesten ikke vil gribe til våben og starte en “rigtig” krig og derfor kan han forsøge at færdiggøre sit arbejde i Ukraine. Det eneste, der kan forhindre ham i at gøre det, er ukrainernes stålsatte modstandskamp. Efter Rusland har Ukraine den største hær i vores del af verden, og noget tyder på, at den har formået at i det mindste bremse russernes fremrykning. Det giver et spinkelt håb for, at diplomatiske forhandlinger måske kan føre til en regulær våbenhvile og – måske – et kompromis, som begge parter og deres allierede kan og skal leve med. Det vigtigste er at få en våbenhvile og skabt ro i landet, så mange af de 1.7 millioner flygtninge kan vende hjem igen og genoptage deres hverdagsliv med familien. Ingen kan være tjent med så store flygtningestrømme – bortset fra nogle snævertsynede erhvervsledere, der kun ser arbejdskraft, når de ser en flygtning.
Oven i det hele får vi så spørgsmålet om militær oprustning og afskaffelse af forsvarsforbeholdet i EU. Man kan ikke undgå at spørge sig selv: Hvorfor bruge 2% af bruttonationalproduktet på krigsmateriel og soldater, når vi nu demonstrerer, at vi ikke vil bruge det til noget!? Og i øvrigt: Vi har andre og vigtigere ting at bruge pengene på. Regeringen er lige blevet kritiseret for at nøle i klimapolitikken. Så dur det ikke at tale om at bruge 18 milliarder på krudt og kugler og slække på energipolitikkens afhængighed af fossile brændstoffer. Lige som gasproblematikken kun understreger behovet for at øge brugen af alternative energiformer – vind, jordvarme, sol. Og hvorfor skal vi sige nej til forsvarsforbeholdet. Vi har en gang besluttet at vi ikke ville være med. EU skal ikke være et alternativ til Nato, og skal i det hele taget ikke ind på en vej, hvor EU agerer overstat med hær og forsvarspolitik, sådan som Franz Joseph Strauss drømte om for mange år siden. Måske håber Mette Frederiksen på, at hendes nye holdning kan få nogle flere vælgere ind i boksen. I så fald tror jeg, hun tager meget alvorligt fejl. Socialdemokratiets tilbagegang er ikke slut endnu – og det er noget især Enhedslisten bør forholde sig til.