Kære læser! CAPAC er under ombygning

Author:

Kære faste læser! I den kommende tid vil du opleve, at CAPAC ikke er helt sig selv. Det vil bl.a. give sig udslag på den måde, at der vil mangle illustrationer (billeder osv.) i indlæg, især de gamle indlæg. Og det vil tage nogen tid, inden bloggen kører helt normalt igen.

Årsagerne til ombygningen er flere. Dels er der nogle eksterne, som jeg ikke vil komme nærmere ind på i denne omgang. Der er også nogle interne. Det er fx sådan, at når man bruger illustrationer, videoer og lignende, så betyder det, at bloggens database får vokseværk. Og det betyder igen, at manden bag CAPAC skal bruge flere penge på at drive bloggen. Og det går ikke, når man kuns er en gammel mand i sit livs otium.

CAPAC på skriftens vinger

Nu er du advaret kære faste læser. Og her så nogle overvejelser om, hvor CAPAC vil bevæge sig hen den kommende tid. Kort sagt vil CAPAC søge tilbage til sit udgangspunkt. Som du sikkert ved forstår CAPAC sig som en autonom, ikke-kommerciel, personlig, dansk weblog. Og hensigten med bloggen har været og vil fortsat være at være et sted, hvor bagmanden kan skrive om alt mellem himmel og jord. Og sådan ønsker jeg det fortsat skal være.

Lad mig for en ordens skyld tilføje, at bloggen er for læsere. Det kan lyde som en trivialitet, men som den afdøde idehistoriker Hans-Jørgen Schanz gav udtryk for i sit sidste offentlige interview i Weekendavisen, så er vi inde i en tid, hvor menneskene deles op i to store grupper – dem, der læser, og dem, der ikke gør. Som gammel dansklærer m.m. kan jeg kun bekræfte, at denne opdeling og udvikling (eller måske snarere afvikling) har været undervejs i mange, mange år. Desværre.

Noget af en forklaring på denne moderne udgave af analfabetisme er selvfølgelig den højt besungne digitalisering. Internettet med alle dens (a)sociale medier (a’et skyldes også Schanz) er hjemstedet for billeder og fotografier, faste og dem i bevægelse, og i den sammenhæng er skriften som en truet art. Man taler oven i købet om digital dannelse med fokus på billederne. Suk, siger jeg bare.

Og det er sin sag at bevæge sig på internettet i disse billedbårne tider (det er ikke tilfældigt at Instagram har taget førertrøjen i forhold til Twitter og Facebook!). For hvem gider efterhånden at læse!? Nuvel, det er der fortsat nogle, der gør, bl.a. denne blogs læser. Og CAPAC vil være for dem, der læser. Og for dem der elsker musik – og andet kulturstof. Så på den måde vil CAPAC ikke ændre sig. Det vil formen derimod. CAPAC er på vej ind i sit 16. år (i næste måned), og i fremtiden vil der være mere fokus på det skrevne og og færre illustrationer. Så får vi se, hvordan det kommer til at tage sig ud.

Men som skrevet, så er det ikke nemt at færdes på internettet. Især ikke når man forstår sig som autonom og ikke-kommerciel. For internettet er i stigende grad blevet et sted, hvor pengene hersker. Den kapitalistiske økonomi har for længst indtaget internettet og er ved at få overtaget i forhold til den demokratiske dimension, der har været en del af det, siden dets opfindelse. Det ved enhver, der dagligt bombarderes med reklamer m.v., når de åbner deres smartphone eller laptop. Pengene taler, uanset hvor de færdes på nettet. Sådan er det, og det må vi leve med – indtil videre.

Velkommen på CAPAC igen. Det vil tage nogen tid at ombygge bloggen, så jeg håber, at I vil være tålmodige. Det skal nok blive nogenlunde normalt igen, blot på en lidt anden måde. Og der vil fortsat komme indlæg løbende. Tak.

Opdatering 16.02.22: Forleden blev CAPAC omtalt i en kommentar på et af de (a)sociale medier som værende en influencer. Nej, hverken bloggen eller bagmanden er influencer. Selv om bloggen måske har en ringe effekt på læserne ved fx at få læseren til at lytte til noget musik eller måske blive ganske uenig i de synspunkter eller holdninger, bloggen giver udtryk for, så identificerer bloggen og dens bagmand sig på ingen måde med tidens selviscenesatte, selvoptagne, kommercielt orienterede influencere. Nej, CAPAC er blot en blog, en lillebitte stemme, der ytrer sig på det store, uoverskuelige internet på mest beskedne og demokratiske vis. Og sådan skal det fortsat være.

10 thoughts on “Kære læser! CAPAC er under ombygning”

  1. @Capac: Glemte en ting, hvad er det første vi hører hvis der sker omvæltninger i et land, man sætter sig på medierne, man vil kontrollere medierne.
    Hvis man tro det er anderledes i Danmark er man naiv, her gør vi det på en pænere måde, men med samme resultat.
    Du får den historie og de sandheder magthaverne vil have du skal have.

    1. @Hugin: Det er snart mange år siden, at Frands Mortensen (i sin kritik af radioavisen) påpegede, at de vestlige medier udgør en del af vestens ideologiske struktur. Og dette enøjede syn på verden har ikke forandret sig og er måske endda forstærket med de nye a-sociale medier, der ikke engang er underlagt gængse journalistiske principper om alsidighed osv. Der findes heldigvis udenlandske medier, der bryder med denne dominans. I England har man den stolte avis The Guardian, der stadigvæk har journalister, der kan tænke selv og forholde sig kritisk til verdens gang. Al-jazera kan give andre synspunkter på den arabiske verden, og rt.com, der i vesten betragtes som russisk og derfor utroværdigt talerør for Putins verden, supplerer også med anderledes vinkler på vores fælles virkelighed. Og der er andre. Men som almindelig borger skal man selv opsøge disse kilder, hvis man vil have nuanceret den politiske debat.

  2. @Capac: Politikerne ved vi hvor vi har, men hvad med resten?

    Marianne Bedsted
    Bestyrelsesformand, DR, administrerende direktør, Salling Stormagasiner
    fhv. formand, Den Jyske Opera

    Erik Bjerager er en dansk journalist, der er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for mediehuset Kristeligt Dagblad.

    Arne Mariager Kommunikaktionsrådgiver. fhv. chefredaktør og adm. direktør, Vejle Amts Folkeblad
    Uddannet: journalist (Herning Folkeblad)

    Jeg vil skyde på de nok ikke er alt for rød som direktør, en erfaring jeg syntes at have fået.

    Ricki Morey Forbundsformand og tillidsrepræsentant i MDR “Medieforbundet DR”
    nov. 2013 – nu8 år 4 måneder
    Københavnsområdet, Danmark
    Jeg har været med i MDR`s bestyrelsen siden 2008. Er medlem af HSU (hoved samarbejd udvalget), KUV (kontakt udvalget), MDRs Overenskomstudvalg, MDRs Uddannelses-og studiefond, MDRs Videreudnyttelsesfond, Blankbåndsfonden og Feriefonden.
    Har været formand for MDR siden november 2013
    MDR ejer 4 overenskomster i DR. Jeg har været forhandlingsleder for MDR siden 2013.
    Som formand for MDR arbejder jeg som fuldtids tillidsrepræsentant for alle medlemmer af MDR.

    Hanne Ried Larsen er en krumtap for DR Midt & Vest. Hun er redaktionsleder på DRs redaktion i Holstebro, hvor hun dagligt prioriterer journalistikken, styrer reporterne og sørger for, at historierne fra Midt- og Vestjylland ikke bare udkommer på P4 Midt & Vest – men i hele landet via TV Avisen, Radioavisen og dr.dk. Oven i den daglige opgave i Holstebro, er Hanne tillidsmand og medarbejderrepræsentant i DRs bestyrelse, så hun er også med til at lægge de store linjer for retningen.

    Ja hvis jeg sådan uden at vide det sådan skulle sige det, så syntes der at forekomme en del slagside, det undre mig at Jyderne er så rigt repræsenteret, man plejer ikke at kunne beskylde dem for at være meget røde ikke engang lyserøde, det hælder mere i retning af mørkeblåt tenderende til sort, men det er måske også helt bevist derfor de er der.

  3. @Capac: En liste over DR bestyrelsen, ved ikke hvorfor der er forskel på de to lister, den sidste fra en link på DR.


    Marianne Bedsted (formand)

    Erik Bjerager

    Arne Mariager

    Dennis Nørmark (indstillet af Liberal Alliance, næstformand)

    Christine Antorini (indstillet af Socialdemokratiet)

    Helge Sander (indstillet af Venstre)

    Poul-Henrik Jensen (indstillet af Enhedslisten)

    Zakia Elvang (indstillet af Alternativet)

    Katrine Winkel Holm (indstillet af Dansk Folkeparti)

    Ricki Morey (medarbejderrepræsentant)

    Hanne Ried Larsen (medarbejderrepræsentant)

    Se også forretningsordenen for bestyrelsen i DR her (pdf)
    Faceb Side 7 af 7
    DR’s bestyrelse:
    Marianne Bedsted (formand)
    Dennis Nørmark (næstformand)
    Erik Bjerager
    Arne Mariager
    Christine Antorini
    Karen Rønde
    Line Barfod
    Zakia Elvang
    Katrine Winkel Holm
    Ricki Morey
    Hanne Ried Larsen

  4. @Capac: Ja det er beskæmmende med pressen, jeg må så tilstå jeg har fritaget mig selv fra TV2 de har da været for sorte fra fødslen.
    Ja det første der forsvinder i en konflikt er sandheden.
    I DR tales der om armslængde principper, spørgsmålet er så hvor lang er armen, noget kunne tyde på den ikke er lang nok.
    Det er i højeste grad problematisk når “sandhederne” bliver fremstillet så enøjet som det sker på både DR og TV2.
    Vi mangler i højeste grad alternativer.

    1. @Hugin: Ja, det er et kæmpemæssigt problem, at der ikke findes alternativer til den borgerlige presse (der også inkluderer DR…). Selv i høj-kapitalistiske lande som USA og Storbritannien har man både aviser og tv-kanaler, der har et rigtigt demokratisk og ægte kritisk udgangspunkt. Hvad har vi herhjemme?! Engang var Politiken kulturradikal, i dag?!

  5. @Capac: Ja det er aldrig de der råber højest om krig der får hovedet skudt af, de skal nok sørge for at have deres røv på det tørre.
    For mig er en spade en spade, der kan dog være forskel på hvilken spade man er blevet udstyret med, når det kommer til sproget, men bortset fra det.
    At vi må hører på et par narhatte (stik i rend drenge) der udspy deres Amerikansk krigsretorik, hvis de så selv stille op i første række når der skal skydes så kunne jeg i det mindste have lidt respekt for det. Men det er der ikke den mindste mulighed for de gør.
    De skal stikke piben ind, og koncentrerer sig om det væsentligste her og nu, Klimakrisen får vi ikke det løst er vi mere på den end nogensinde før i vores historie.
    Vi må til lommerne det kommer til at koste, men der er ikke noget alternativ hvis vi fortsat vil have en tilværelse på denne klode, alt andet er pølsesnak om mere vækst. glem det det er jo det der har ført os til der hvor vi er nu, man kan altså ikke have fortsat vækst i et lukket system, det skulle være logik selv for socialdemokrater.
    Glæder mig i øvrigt over musikken og udsigten til lidt mere om tidens elendigheder.

    1. @Hugin: Måske er det belejligt med en rask lille krig i Ukraine. Så slipper lande som USA og Danmark for at forholde sig til klimakrisen og de snigende økonomiske problemer (inflation og en boligsektor med prisgallop) medens unge mennesker mister livet i en håbløs kamp!? I hvert fald er det påfaldende, hvor bastant Jern-Mette og Kofoed italesætter den truende konflikt og den truende Putin og udvisker enhver tale om diplomatiske løsninger (medens den tyske kansler er ganske anderledes forsigtig i sine udtalelser – og han er dog meget tættere på brændpunktet). Lige som det er beskæmmende og se og høre pressen – i form af DR og TV2 – eftersnakke regeringens pro-krigs-retorik. For os, der har levet under den kolde krig og også har Vietnamkrigens historie som ballast, er der ingen tvivl om, at krig kun kan undgås gennem forhandlinger og – herunder – kunsten at sluge kameler. Hvorfor skulle det være svært at indrømme over for Putin, at “vi” ikke har i sinde at udvide NATO i overskuelig fremtid? Specielt når man ved, at den slags løfter altid kan hæves, når det er belejligt, og så længe neutrale lande som Sverige o.a. i forvejen agerer Nato-allierede, selv om de ikke er det. Så: sæt hele det diplomatiske korps på overarbejde og få sat en effektiv stopper for al snak om krig i Ukraine.

  6. @Capac: Glæder mig til at se det nye, håber du vil lave plads til en mere generel debat af de problemer vi ser i verden i dag, og som syntes at blive værre og værre med et socialdemokrati og en udenrigsminister der puster sig op som en varmluftballon, og slikker Amerikanerne et vist sted, og
    som om de krigsliderlige Amerikanerne ikke har lavet ulykker nok i verden, så nu skal vi også have Amerikanske soldater i Danmark jeg græmmes!

    2. Verdenskrig
    1941-45
    Flåde, tropper bombninger, atombomber
    Hawaii bombes, krig mod Japan, Italien og Tyskland gennem 3 år; first nuclear war.
    Detroit
    1943
    Tropper
    Militæret knuser oprør blandt afroamerikanere
    Iran
    1946
    Atomar trussel
    Sovjettiske tropper får besked på at forlade landets nordlige del
    Jugoslavien
    1946
    Atomar trussel, Flåden
    Svar på nedskydning af nordamerikansk fly
    Uruguay
    1947
    Atomar trussel
    Bombefly udstationeres som styrkemanifestation
    Grækenland
    1947-49
    Kommando operation
    USA leder det ekstreme højre under borgerkrigen
    Tyskland
    1948
    Atomar trussel
    Bombefly med atombomber beskytter Berlin luftbroen
    Kina
    1948-49
    Tropper/Marines
    Nordamerikanere evakueres før kommunisternes sejr
    Philippinerne
    1948-54
    Kommando-operation
    CIA leder krigen mod Huk oprøret
    Puerto Rico
    1950
    Kommando-operation
    Opstand for selvstændighed knust i Ponce.
    Korea
    1951-53 (-?)
    Tropper, Flåden, bombninger, atomar trussel
    USA og Sydkorea kæmpen mod Kina og Nordkorea; A-bombe trusler i 1950, og mod Kina i 1953. Fortsatte US baser i landet
    Iran
    1953
    Kommando-operation
    CIA styrter den demokratiske regering og indsætter Shahen.
    Vietnam
    1954
    Atomar trussel
    Frankrig tilbydes bombetogter for at bryde belejringen af Dien Bien Phu
    Guatemala
    1954
    Kommando-operation, bombninger, atomar trussel
    CIA leder invasion af eksil-guatemaltekere efter at den demokratiske regering har nationaliseret nordamerikanske jorde; bombefly stationeret i Nicaragua.
    Egypten
    1956
    Atomar trussel, tropper
    Sovjet får besked på at holde sig ude af Suez krisen; Marines evakuerer udlændinge
    Libanon
    1958
    Tropper, Flåden
    Marine besættelse mod oprørere
    Iraq
    1958
    Atomar trussel
    Iraq advares mod invasion af Kuwait
    Kina
    1958
    Atomar trussel
    Kina får besked på ikke at angribe Taiwan
    Panama
    1958
    Tropper
    Protester mod flag fører til væbnet konfrontation
    Vietnam
    1960-75
    Tropper, Flåden, bombninger, atomar trussel
    Krig mod Nordvietnam og partisaner i Sydvietnam. 2 millioner dræbes i hidtil længste krig med nordamerikansk deltagelse. A-bombe trusler i 1968 og 1969.
    Laos
    1962
    Kommando-operation
    Militær opbygning mod guerillabevægelse
    Cuba
    1961
    Kommando-operation
    CIA ledet invasion slår fejl
    Tyskland
    1961
    Atomar trussel
    Atomtrusler under Berlinkrisen
    Cuba
    1962
    Atomar trussel, flåden
    Blokade under Cubakrisen. Tæt på krig med Sovjetunionen.
    Panama
    1964
    Tropper
    Panamanere skydes for at kræve kanalen tilbageleveret
    Indonesien
    1965
    Kommando-operation
    1 million myrdes efter CIA ledet kup
    Dominikanske Republik
    1965-66
    Tropper, bombninger
    Marines går i land under valgkamp

    Detroit
    1967
    Tropper
    Militæret sættes ind mod afroamerikanere, 43 dræbt
    USA
    1968
    Tropper
    Efter Martin Luther King er myrdet udstationeres 21.000 soldater i de amerikanske storbyer
    Cambodia
    1969-75
    Bombninger, tropper, Flåden
    Op mod 2 millioner dør efter bombninger, sult og politisk kaos
    Oman
    1970
    Kommando-operation
    USA leder Iransk flådeinvasion
    Laos
    1971-73
    Kommando-operation, bombninger
    USA leder sydvietnamesisk invasion. Tæppebombning af landområderne
    South Dakota
    1973
    Kommando-operation
    Militæret leder belejringen af Wounded Knee
    Mellemøsten
    1973
    Atomar trussel
    Globalt krigsberedskab under Yom Kippur krigen
    Chile
    1973
    Kommando-operation
    CIA støttet kup afsætter demokratisk valgt præsident
    Cambodia
    1975
    Tropper, bombninger
    Erobret skib gasses. 28 dør i helikopterstyrt
    Angola
    1976-92
    Kommando-operation
    CIA støtter den kontrarevolutionære UNITA gruppe
    Iran
    1980
    Tropper, atomar trussel
    Kommandoaktion i forsøg på at frigive nordamerikanske gidsler. Sovjet får besked på at holde sig ude af revolutionen
    Libyen
    1981
    Flåden jetfly
    To libyske jets skydes ned under manøvrer
    El Salvador
    1981-92
    Kommando-operation, tropper
    Militærrådgivere, træning i USA, rekognoceringsflyvninger og anden støtte under diktaturets kamp mod FMLN guerillaen
    Nicaragua
    1981-90
    Kommando-operation, Flåden
    CIA leder Contra invasioner af landet, økonomisk og militær støtte til de kontrarevolutionære, CIA minering af landets havne
    Libanon
    1982-84
    Flåden, bombninger, tropper
    Marines sender PLO i eksil og støtter de højreorienterede falangister, flåden bomber muslimske stillinger
    Grenada
    1983-84
    Tropper, bombninger
    Invasion 4 år efter revolutionen
    Honduras
    1983-89
    Tropper
    Militærmanøvrer bygger militærbaser langs grænsen til Nicaragua
    Iran
    1984
    Jetfly
    2 iranske jetfly skydes ned over Golfen. Det ene et passagerfly
    Libyen
    1986
    Bombninger, flåden
    Luftangreb i forsøg på at styrte Gadafi
    Bolivia
    1986
    Tropper
    Militæret deltager i angreb på coca-bønder
    Iran
    1987-88
    Flåden, bombninger
    USA griber ind på Iraqs side i krigen mod Iran
    Libyen
    1989
    Flåden jetfly
    2 libyske jetfly skydes ned
    Virgin Islands
    1989
    Tropper
    Militæret sættes ind mod afroamerikanere på St. Croix efter storm
    Philippinerne
    1989
    Jetfly
    Regeringen får flystøtte under kupforsøg
    Panama
    1989 (-?)
    Tropper, bombninger
    US invasion, 27.000 soldater afsætter den nationalistiske regering, 3-4000 panamanere dræbes
    Liberia
    1990
    Tropper
    Udlændinge evakueres under borgerkrig
    Saudi Arabien
    1990-91
    Tropper, jetfly
    Militær opbygning efter Iraqs invasion af Kuwait. 540.000 soldater stationeres endvidere i Oman, Qatar, Bahrain, UAE og Israel.
    Iraq
    1990-?
    Bombninger, tropper, flåden
    Golfkrigen. Blokade af Iraqs og Jordans havne, luftangreb; Over 200.000 dræbt under invasionen af Iraq og Kuwait; fly-forbuds-zone over Kurdistan, og det sydlige Iraq, omfattende ødelæggelse af Iraqs militær.
    Kuwait
    1991
    Flåden, bombninger, tropper
    Kongefamilien i Kuwait genindsættes på tronen
    Los Angeles
    1992
    Tropper
    Militær og Marines sættes ind mod oprør mod politibrutalitet
    Somalia
    1992-94
    Tropper, flåden, bombninger
    USA anført besættelse under borgerkrigen. Angreb mod den ene af krigsherrene i Mogadishu
    Jugoslavien
    1992-94
    Flåden
    NATO blokade mod Serbien og Montenegro.
    Bosnien
    1993-?
    Jetfly, bombninger
    Flyforbudszone kontrolleres under borgerkrigen, fly skydes ned, Serbien bombes
    Haiti
    1994-?
    Tropper, Flåden
    Blokade mod militærdiktaturet. Tropper genindsætter præsident Aristide 3 år efter militærkup

    Zaire (DFR Congo)
    1996-97
    Tropper
    Marines i flygtningelejre for rwandesiske hutu-flygtninge
    Liberia
    1997
    Tropper
    Soldater under beskydning under evakuering af udlændinge
    Albanien
    1997
    Tropper
    Soldater under beskydning under evakuering af udlændinge
    Sudan
    1998
    Missiler
    Missilangreb på farmaceutisk fabrik der påstås at fremstille nervegas. Påstanden viser sig at være falsk
    Afghanistan
    1998
    Missiler
    Angreb på tidligere CIA træningslejre, der nu huser fundamentalister der påstås at stå bag bombeattentater på USA’s ambassader i Nairobi og Dar
    Iraq
    1998-?
    Bombninger, missiler
    4 dages intensive luftangreb efter FN’s våbeninspektører har meldt om hindringer for deres arbejde
    Jugoslavien
    1999
    Bombninger, missiler
    2 måneders omfattende NATO bombardementer af Serbien og Kosova, efter at Serbien har afvist at trække sig ud af Kosova. NATO besættelse af Kosova.
    Yemen
    2000
    Flåden
    USS Cole udsat for bombeattentat
    Makedonien
    2001
    Tropper
    NATO styrker udstationeret for at afvæbne albanske styrker
    Afghanistan
    2001-
    Besættelse
    USA og Storbritannien erobrer Afghanistan. Siden er der foregået national modstandskamp mod besættelsesmagten
    Yemen
    2002
    Drone angreb
    USA angriber med en drone en bilkonvoj i Yemen
    Philippinerne
    2002
    Tropper, flåde
    US marines deltager i oprørsbekæmpelse i det sydlige Philippinerne
    Iraq
    2003-
    Besættelse
    USA indleder 20/3 angrebskrig med det formål at erobre Iraqs oliekilder og indsætte amerikansk militærdiktator. Lejesoldater fra Storbritannien, Australien, Polen og Danmark deltager. USA retter samtidig trusler om militær invasion mod Syrien og Iran.
    Haiti
    2004-05
    Besættelse
    USA besætter landet for at få den folkevalgte præsident sendt i eksil
    Pakistan
    2005-
    Missilangreb, drone-angreb, bombninger
    USA bomber i mere afsidesliggende dele af landet. Angiveligt for at dræbe medlemmer af al-Qaeda og Taliban. De fleste ofre er civile.
    Somalia
    2006-
    Logistisk støtte, bombninger og missilangreb
    USA støtter den ethiopiske besættelse af landet og gennemfører løbende bombe- og missilangreb
    Syrien
    2008
    Specialstyrker
    Angreb på landsby 8 km inde i Syrien
    Yemen
    2009
    Missilangreb
    Et missilangreb, angiveligt rettet mod al-Qaeda dræber 49 civile
    Haiti
    2010
    Besættelse
    USA besætter landet i kølvandet på jordskælvet
    Libyen
    2011
    Terrorbombardementer
    USA iværksætter sammen med Storbritannien, Frankrig, Italien, Danmark, Belgien og Canada terrorbombardementer af Libyen, efter at FN’s Sikkerhedsråd har givet tilladelse til oprettelse af en «flyforbudszone». Angrebenes formål er at skaffe kolonimagterne adgang til Libyens rige oliefelter.
    Jordan/Syrien
    2012-13
    Specialstyrker
    På baser i det nordlige Jordan træner CIA og nordamerikanske specialstyrker syriske oprørere.
    Ukraine
    2014
    Specialstyrker
    USA sender specialstyrker fra bl.a. terrororganisationen Blackwater ind i det østlige Ukraine til støtte for regeringen i dens bekæmpelse af separatister i den østlige del af landet.
    Syrien
    2014
    Terrorbombardementer
    USA gennemfører fly- og missilangreb i det nordlige Syrien. Angiveligt med det formål at ramme den islamiske bevægelse ISIS, der i udgangspunktet er financieret af golfstaterne og Saudi Arabien. ISIS besatte i juni en række områder i Iraq og fik ved den lejlighed adgang til langt mere avancerede våben – produceret af USA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *