1968 – en ny verden?

Author:

Medens DR har travlt med at reklamere for sine egne mere eller mindre populistiske programmer – livsstil, indsamlingsshows osv. – så glemmer de fuldstændig at reklamere for de gode, udenlandske programmer, de faktisk viser – på DR2 især. Fx film om verdenskrigene eller som den tyske serie med titlen “1968 – en ny verden?”.

Over fire længere afsnit fortælles  vores fælles historie fra det famøse “1968” og frem til nutiden. Og vel og mærke på en måde, der både er vældig underholdende i kraft af fint udvalgt filmmateriale og oplysende uden at være decideret indoktrinerende. Fx lægges der ikke skjul på, at USA har spillet en lidet flatterende rolle i kampen for demokrati rundt om i verden. Og alt sammen spindes fint sammen med fine filmklip og interviewklip med nogle af de personer – både centrale og mere anonyme – der var med, hvor det skete. Dertil kommer en lydside der er i pagt med den beskrevne tidsalder.

De fire afsnit vises for tiden og kan også ses på DRs internetside.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *