Man støder på mange pudsige ting, når man graver i populærmusikkens historie. Som fx vedrørende The Yardbirds’ første hit “For your love”. Yardbirds, der var et R&B-band og konkurrent til Rolling Stones, manglede et singlehit for at slå igennem for alvor. Og da deres manager Gorgio Golemsky blev præsenteret for popsangen “For your love” blev den valgt, selv om sangen lå langt fra deres R&B-lyd. Og det forhold, at sangen var en udpræget, kommerciel popsang (der nåede toppen af såvel den amerikanske som den britiske hitliste) var stærkt medvirkende til, at gruppens leadguitarist, Eric Clapton, valgte at søge andre græsgange (John Mayalls Bluesbreakers). Sjovt er det også, at “For your love” var lavet af en ung – 18 år – Graham Gouldman, der siden blev et stort navn som medlem af 10cc. Han skrev sangen til sit eget orkester dengang, The Mockingbirds, men deres pladeselskab kunne ikke lide sangen, der derfor blev sendt videre til Yardbirds. Man bemærker, at guitarerne spiller en mindre fremtrædende rolle på optagelsen, hvorimod der er en markant cembalo, der i øvrigt spilles af selveste Brian Auger (Brian Auger and the Trinity).
Ja – det er da morsomt – med cembalo! og med en lyd og timing, som er så ægte umanipuleret, i modsætning til de perfekte nutids-manipulerede indspilninger /produktioner. Denne her får mig til at tænke på en YouTuber Rick Beato’s fortælling om sit liv som først lærer, så musiker, så producer og hans indlæg om hvor meget man kan gøre og ikke bør gøre med “autotune”.
@Donald: Ja,det var kun bandet, der blev manipuleret til at indspille sangen, der lå lidt uden for deres stil. Men sådan var det jo dengang, hvor managers og pladebranche havde rigtig meget at sige, når der skulle indspilles musik. Og jeg skal nok afstå fra at kommentere vor tids digitale produktioner, hvor autotuning og deslige sætter dagsordenen.