Lige som Danmarks Radio havde “Efter skoletid”, “Top Tyve” og flere andre hitorienterede programmer under ledelsel af Jørgen de Mylius, så havde også svenskerne deres. Især radioprogrammet Tio i top, der i år fylder hele 60 år. I den anledning har SVT1 genudsendt et jubilæumsprogram fra dengang Tio i top fyldte 50 år.
Programmet var et lytterstyret popprogram, hvor listens ti numre var valgt af lytterne. Derfor var der også mange store popnumre, der aldrig blev til noget på de program. Det gik fx ud over Rolling Stones, Mamas & Papas og Simon & Garfunkel. Og det største hit gennem tiderne var Creedence Clearwater Revival med “Looking out my back door”. Og det sidste store hit var “Sugar baby love” med The Rubettes.
Programmet var meget populært, men mødte modstand, da den svenske alternative musikrörelsen i halvfjerdserne gjorde oprør mod den alt for kommercielle popmusik, herunder svensk radio og tvs afhængighed af musikindustrien.
Hvis man har en tv-boks, kan man sandsynligvis se programmet, der er både underholdende og farvet af tidsånden fra dengang.