Det var Linda Ronstadt, der fik mine ører op for sangen “Dark End of the Street” (på albummet Heart like a Wheel – se videoen nedenfor. Og jeg vidste dengang ikke, at originalen var med blues- og soulsangeren Clarence George Carter, der fik den ud på single i 1969 på plademærket Atlantic. Forklaringen er nok, at den dengang ikke blev noget hit.

Men originalen er interessant som eksempel på den særlige soulstil, som man dyrkede hos Atlantic, hvor man gerne blandede soulmusikkens religiøse side – the gospel – med den verdslige side. Her handler sangen om kærlighed på bagsædet af en bil – eller rettere: om sex – endda udenomsægteskabelig sex – i biler for enden af vejen, hvor det er mørkt.

Carter bruger det meste af nummeret på at – ja – prædike om den kødelige udenomsægteskabelige kærlighed inden han til allersidst lader prædiken glide over i sang. Den sang, som Ronstadt siden hen rendyrkede uden at forfalde til religiøse falbelader.

Tak til Dave Marsh for at have åbnet mine ører for originalen.

Opdatering, søn. 12/12-21:

Man kan være for hurtig på aftrækkeren. Clarence Carters udgave af sangen er ikke den første. Det er derimod James Carrs fra 1967, som Thorstein Namake gør mig opmærksom på i mail. Og tak for det Thorstein. Og mon ikke det er denne udgave, Ronstadt har ladet sig inspirere af!?