Jeg viderebringer hermed en på mange måder interessant oplysning. Nemlig den, at man nu kan ‘streame‘ alle Pink Floyds studie- og liveindspilninger på Youtube. Og det kan ikke andet end give anledning til nogle tanker om hele streamingfænomenet. For hvor skulle Pink Floyd dog på den måde kaste sine plader i grams for brugerne af den platform – uden at få noget igen? Eller gør de alligevel? I hvert fald fortæller nyheden måske noget om, hvor lidet attraktivt det er for musikere at lade deres musik streame på de store kommercielle tjenester – Spotify, Apple Music osv. Længe har man kunnet læse om, hvor lidt kunstnerne får ud af at stille deres musik til rådighed. I hvert fald er det de færreste, der kan leve af den transaktion. Så måske er der mere mening i at stille musikken til rådighed – i håb om, at lytterne så vil være mere tilbøjelig til at gå til koncerter og måske købe nogle af de fastmedier, der trods alt er i cirkulation? I hvert fald tror jeg, uden at kunne føre tunge beviser for det, at Pink Floyds aktion siger meget om musikkens situation lige nu i vor tid.
Pink Floyd er næppe dem der skal begrædes at de ikke tjener så meget på at have deres musik på streaming-tjenesterne. Med mindre de er blevet ganske og aldeles røvrendt af tidligere managers og pladeselskaber. Det er der jo et hav af andre der blev dengang.
Hvis ikke selv lagde deres musik på YouTube var der jo andre der gjorde. Som i den video du linker til her. Men nye spilleregler på Youtube gør, at de faktisk får en sjat pennies for musikken.
Afdøde bands kan jo ikke tjene flere penge på andre måder end ved at lægge musikken til streaming eller ved at overtale pladeselskabet til at genudgive tidligere værker – og helst i en remastered udgave, så hardcore fans og samlere må til muldvarpen – igen.
Giver det nogen mening at genudsende fx George Harrisons All Things Must Pass i mindst tre forskellige udgaver? Med et hav af ligegyldige demoer og outtakes?
Jeg selv kunne godt have ønsket mig at være vokset op med streaming-tjenesterne. Jeg ville have sparet mangt et pladeindkøb, når det senere viste sig, at musikken ikke var holdbar.
For at det hele ikke skal ende i knarkeri så havde jeg en fin lille oplevelse, da jeg i en Beat-pladebutikken i Kbh. så en ung mand bag mig i køen have Led Zeppelin II øverst i den bunke han lige skulle have med sig hjem.
Jeg selv var lige inde og hente den genudgivne Blomsterpistol. Det er prisværdigt at den udkommer igen – og kan erhverves for en fornuftig pris.
@Helge: Jeg kan kun være enig med dig i det meste. Selv hænger jeg nok lidt i nostalgien i forhold til de faste medier.
Det kunne fx være Blomsterpistolen, der vækker et hav af gode musikalske minder eller en genudgivelse af en plade, man hørte
engang, men aldrig selv fik fat i. Tja. Og stadigvæk er det pengene, der styrer hele det cirkus. Youtube er en god illustration af, hvor sammensat det er her i efterpiratkopieringens tidsalder…