Ja, den 79-årige Brian Wilson er aktuel med albummet At my piano. Og som titlen siger, så er det kun Wilson selv og pianoet, der står for underholdningen. Godt og vel en snes sange fra mandens lange karriere som sangsmed for – især – The Beach Boys udsættes for den skrabede udgave. Og – du kan selv lytte med på den der videoside, du ved nok… – sangene klarer sig forbavsende godt selv om der ikke er skyggens flotte stranddrengevokaler eller ferme studiemusikeres ekvilibrisme. Og dét siger noget om sangenes styrke og kvalitet.

Og disse såre smukke sange fik mig til at tænke på, om ikke tiden er inde til at inkludere Wilsons sangskat i den store bog, som de derovre kalder The Great American Songbook. For dette begreb defineres i en wiki som en løst defineret kanon over betydelige tidligt-20.århundrede-amerikanske jazz-standards, populære sange og showtunes. Men er tiden ikke til at inkludere ikke blot Winsons sangskat men også andre sange fra sidste halvdel af det tyvende århundrede? Det synes jeg i hvert fald.