Hvad stiller man op mod mange timers tomgangsrapportering af det nu overståede valg til kommuner og regioner? Jo, man sætter en film på. I aftenens tilfælde blev det Domnic Cookes historiske drama The Courier (2020) – dansk tendentiøs titel: Den gode spion. Et drama, der bygger på såkaldt virkelige hændelser.

Vi følger den britiske handelsmand Grevill Wynne (Benedict Cumberbatch), der af den britiske efterretningstjeneste MI6 overtales til at være budbringer – og ikke mere – mellem MI6 og den russiske agent Oleg Penkovsky (Merab Ninidze). Det viser sig så, at Grevil bliver budbringer for efterretningerne om Sovjets planer om at opstille atomraketter på Cuba i de tidlige tressere. Til sidst pågribes både Penkovsky og Wynne af de russiske myndigheder og anklages for spionage.

Selve historien er ganske banal og velkendt. Det er ikke her filmens egentlige kvaliteter ligger. Det er i beskrivelsen af den hæderlige handelsmand Wynne og hans russiske modstykke Penkovsky. Som familiefædre med kone og barn har de fælles interesser, der så at sige går længere end til selve arbejdet med udveksling af efteretninger, og der opstår et næsten paradoksalt venskab mellem de to. Et venskab, der i sidste ende bringer Wynne på anklagebænken.

I PR-materialet sammenlignes filmen med Bond-filmene. Men det er – i bedste fald – misvisende. Filmen besidder ikke Bond-filmenes dramatiske dimensioner. Dramaet ligger derimod i de menneskelige forhold. Og dermed i de fine, nedtonede skuespilpræstatioer, som filme bæres af.

Om man kan sluge filmens forståelse af de historiske kendsgerninge er nok en smagssag. Er Wynne så god og naiv, som man gerne vil have os til at tro? Er modstanderne de fjender, man vil gøre dem til? Tja. Men filmen er værd at se for sit menneskelige drama.