Når tv-abstineneserne blive for store, så kaster jeg mig over kriminalserier. Fx har jeg – med begrænset succes – forsøgt at se den gode, gamle serie om Morse. Men af en eller anden grund har jeg tabt koncentrationen undervejs. Alligevel har jeg en plan om at få den set fra første afsnit til sidste – for første gang.

Men der er også andet. Fx diverterer DR seerne med den nye serie Vigil, der har fået den alarmerende danske tilføjelse Døden i dybet, Men det er nu ikke nødvendigt at sælge denne seks afsnit store serie med den slags sensationstitulering, for den klarer sig fint uden.

Godt nok er der en død mand i dybet, nemlig et medlem af ubåden HMS Vigil, en fiktiv atomkraftdrevet missilbærende ubåd af Vanguard-klassen. Manden er død under omstændigheder, der er så påfaldende, at det skotske politi sender politikvinden Amy Silva ned i dybet i tre dage (der senere udvides til tre uger…) for at finde ud af, hvad der op og ned på det påståede ‘selvmord’.

Så vidt ligner plottet mange andre plots i britiske og andre udenlandske kriminalserier. Det særlige er selvfølgelig, at dramaet foregår nede i en ubåd, hvor besætningen som udgangspunkt rotter sig sammen mod Amy Silva, der oven i købet kommer med en traumatisk druknedød i bagagen – og efterfølgende angst og depression, der behandles med medicin.

Det viser sig snart, at påstanden om et ‘selvmord’ ikke holder vand. Og langsomt afdækker Silva – i tæt samarbejde med eks-kæresten Kirsten Longacre og andre politifolk på land – det ene lag efter det andet som skal dække over mandens død. Og det viser sig, at trådene fra ubåden til flåden, den civile atomkraftmodstand, efterretningstjenesten MI5, britisk politik, de amerikanske allierede og “fjenden” Rusland. De enkelte detaljer i det meget faceitterede plot skal ikke afsløres her, men endnu engang er jeg blevet imponeret over, hvor overbevisende briterne kan udvikle, forfine og afvikle et meget kompleks plot, der både bærer traditionens adelsmærke og afslører en stor sans for aktualitet. Ved hjælp af flot fotografering, klipning, skuespilkunst af fineste klasse orkestreres plottet på mesterlig vis.

Og så er denne serie et udmærket eksempel på, hvad tv-serien kan som spillefilmen med sine få timer ikke formår, nemlig den detaljerede, filigranagtige fremstilling af et hyperkompleks plot. Når det lykkes så godt som i denne serie, så er det et godt argument for serie-streaming (men sådan er det selvfølgelig ikke altid…).

Serien kører pt. på DR1, men kan (som jeg har gjort) ses i sin helhed på DRs hjemmeside. Hermed anbefalet.