Da Sting, Gordon Matthew Thomas Sumner, fyldte 60 skrev Torben Bille om ham, at han ‘aldrig har været anmeldernes kop te. Han er blevet beskyldt for at være for poleret og parfumeret. Ikke rock nok. Og selv om der ingen grund er til at betvivle hans mangeårige, helt håndgribelige engagement i bestræbelserne på at redde regnskoven, er han også blevet udstillet som selve billedet på en hattedame, ekviperet af Armani.” Og jeg må nok indrømme, at jeg i en længere periode har været påvirket af benævnte anmeldere, der foretrak den Sting, der spillede bas og sang i the Police.

Men Sting, der i øvrigt stadigvæk holder sig ‘uforskammet godt’ (Torben) har formået at ignorere kritikken og har holdt fast i sit eget individuelle projekt. Og lytter man til hans post-Police-produktion, så er det svært at ignorere hans indlysende musikalitet og fremragende stemme. Og så må man bare bære over med ham og hans stadige søgen udi det musikalske landsskab. I går fyldte han 70 år.