Hvis man som jeg er vokset op i årene efter 2. Verdenskrig, så var filmstjerner især noget, man forbandt med amerikansk film og især Hollywood. Det var dem, der dominerede det hvide lærred før og i mange år efter krigen. Men det ændrede sig radikalt, da den franske nye bølge skyllede hen over filmverdenen i halvtrdserne og tresserne.
Og i 1960 brød franskmanden Jean-Paul Belmondo igennem lærredet i Jean-Luc Godards hovedværk Åndeløs. Og en ny mandlig filmstjernetype blev født. En filmstjerne, der var lige så fransk som parisiske fortorvscafeer og Gauloisecigaretter, samtidig med at han havde taget noget af dem amerikanske gangster-maskuline udstråling til sig, blandet op med en særlig kvindebedårende flabet og øretævindbydende charme, der hang på ham som poserne under hans store øjne.
Belmondo havde en baggrund som amatørbokser og var nærmest et naturtalent på filmlærredet, hvor han spillede over for nogle af halvtredsernes og tressernes helt store damer, fx Catherine Deneuve og Sophia Loren. Og han bredte sig genremæssigt fra komedier over actionfilm til regulære kunstfilm i den nye bølge.
Belmondo sov efter sigende fredeligt ind i sit hjem, og med hans død forsvinder en af de helt store stjerner i filmkunsten.
https://www.youtube.com/watch?v=SqOJaGM-wQg