Åh nej sagde det inde i mit hovede, da jeg læste, at forfatteren og illustratoren Gunilla Bergström var død i en alder af 79 år. Hvis navnet ikke får en lille klokke til at ringe, så er det, fordi man ikke kender Alfons Åberg. Og hvem gør ikke det, hvis man har børn?

Ganske vist har Alfons Åberg i alle de bøger Gunilla nåede at lave om den lille rundhovede dreng ingen moder. Alfons levede (og lever endnu i bøgerne!) sammen med sin far. Men alligvel havde han en moder, nemlig Gunilla, der havde skabt ham og sat ham i verden for at fortælle små underfundige historier om en lille drengs oplevelser sammen med og i skyggen af sin rare, men også lidt “bløde” far (som man ville have sagt i halvfjerdserne). Små historier, der når de var allerbedst havde en næsten filosofisk dimension.

Jeg har læst alle Alfons-bøgerne – og set alle de tilhørende filmatiseringer – og mere end en gang, og kommer ofte til at tænke på episoder fra bøgerne med de karakteristiske tegninger og den særlige farvelægning. Og det vil jeg fortsat gøre, selv om Gunilla ikke er her mere. Bøgerne er her, og det vil de vedblive med at være langt tid frem.