Tilbage til Charlie Watts for en kort bemærkning. I går aftes så jeg lidt af DRs “Aftenshowet” (en slags nyheds- og aktualitetsprogram med vægt på det underholdende). Fordi Jørgen de Mylius var inviteret ind for at fortælle noget om Charlie Watts.
Og selvfølgelig kunne Mylius fortælle om dengang han mødte Rolling Stones på et hotel i København i de tidlige tressere. En historie fra en anden tid om halvnøgne groupies, småhærværk på hotelværelserne og en tilbagelænet Charlie Watts, der kiggede på det hele som var det en cirkusforestilling. Men da Mylius skulle fortælle noget om Watts tilknytning til Danmark blev han blank og mumlede noget om, at Watts vist nok havde været i København i sin egenskab af grafiker (Watts uddannelse). Men ikke et eneste ord om, at Watts faktisk boede et par år i Randers, hvor han arbejde på Junckers Reklamebureau som skiltemaler m.v. En historie, der ellers nok er kendt.
Men det er selvfølgelig ikke Mylius, vi skal kritisere for den mangelfulde indsats. Men derimod journalisterne, der burde have lavet en bedre research, fx ved bare at google sig frem til oplysninger om Watts. Så ville de have kunnet læse om dengang Watts afløste Erik Falk som trommeslager i Safari Band, indtil en vis Mick Jagger ringede og fortalte at et nydannet band kaldet Rollin’ Stones (ja, uden -g) havde brug for ham som trommeslager, eller om dengang Poul “Dus med dyrene” Thomsen tog sig af den ludfattige Watts og forærede ham sine gamle Louis Armstrong-plader. Osv. Men selvfølgelig nøjedes studieværterne med at læne sig op af nyheden om at den “ikoniske” trommeslager i Rolling Stones var død. Intet nyt fra den front.
Jeg stod i London i starten af 60’erne og min ven viste mig en plade med de helt nye RStones. Jeg sagde ham kender jeg og pegede på Charlie Watts. Svaret var Umuligt! Men jeg havde danset med ham i Randers Jazzklub. Men det var der ingen der troede på i London å
@Tove: Fin lille erindring. Fortæller meget om folks persondyrkelse og idolernes almindelighed.