Hvad er det, det synger? I min barndoms baggård sang vi med på Beatles-sangen, så godt vi kunne. Vi forstod ikke meget engelsk, og det lød derefter. Og da vi begyndte at forstå lidt mere, glippede det alligevel, og vi hørte forkert.
I sin store, stærkt underholdende bog om Beatles, One Two Three Four – The Beatles in time kommenterer Craig Brown fænomenet fejlhøring – sine egne og andres. Og han fortæller anekdoten om sangskriveren Bobby Hart, der sammen med Tommy Boyce var sangleverandører til især The Monkees. Hart havde hørt Beatles’ “Paperback Writer” og troede, at den handlede om noget med tog – “take the last train”. Han opdagede dog hurtigt sin fejl, men ordene blev hængende i baghovedet på ham – ‘take the last train’. Og tre måneder senere skrev han på det, der skulle blive The Monkees’ debutsingle. Og mændene bag Monkees ønskede, at sangen skulle lyde lidt hen ad The Beatles. Resultatet blev “The last train to Clarksville”, der sendte Monkees op på hitlistens førsteplads.