Den britiske musikjournalist David Hepworth har – med rette – gjort opmærksom på, at vi ikke kan forstå populærmusikkens udvikling uden at forstå den tilhørende teknologisk udvikling. Og det  gælder fx inden for feltet optagestudier. The Beatles begyndte i beskedne studier hos EMI, medens andre – The Rolling Stones, The Jimi Hendrix Experience, The Kinks,  The Who,  Elton John, David Bowie, Black Sabbath, The Bee Gees, The Troggs, Slade, Tom Jones, Sandie Shaw, The Equals, John Martyn, Davy Graham, The Yardbirds, The Amen Corner, Herman’s Hermits, Brian Poole and the Tremolos, The Downliners sect, Mott The Hoople og mange flere – tog til takke med de sparsomt indrettede faciliteter i Regent Sounds Studio i Denmark Street. Og der blev ikke brugt mange timer på at få indspilningerne ned på bånd. Fx brugte Black Sabbath to dage til deres første album, en til optagelse (live i studiet) og en til efterbehandling (lydeffekter og fordobling af guitaroptagelse). Optageteknikken var primitiv (en tospors-båndoptager) og der var ikke tænkt i speciel lydisolering osv. Keith Richards er citeret for at sige følgende om studiet:

We did our early records on a 2-track Revox in a room insulated with egg cartons at Regent Sound. It was like a little demo in Tin Pan Alley, as it used to be called. Denmark Street in Soho. It was all done on a 2-track Revox that he had on the wall. We used to think, Oh, this is a recording studio, huh? This is what they’re like? A tiny little backroom. Under those primitive conditions it was easy to make the kind of sound we got on our first album and the early singles, but hard to make a much better one.

 

 

Man bemærker Richards sidste bemærkning, der fortæller noget om, hvor lille en betydning studiefaciliteterne havde dengang for musikkens udtryk og kvalitet. Det skulle komme til at ændre sig i årtierne efter Stones’ første indspilninger.