Stort og mest småt

Author:

Temperaturen faldt i går. Kl. 22.30 luftede jeg Gravhunden for fjerde gang. Der var en mild, sval brise. Solen var gået ned, men himlen var smukt oplyst. Den værste biltrafik var stilnet af. Sådan kan vi lide det, Gravhunden og så mig.
Det er stadigvæk ferie et par dage endnu. Og jeg tænker på, hvordan det ville gå i verden, hvis vi byttede om på ferie- og arbejdsdage. Eller holdt mere ferie og arbejdede mindre. Måske ville det ikke gøre den store forskel. Vi ville måske blot være mere effektive og engagerede. Hvem ved.
Det har været en fortræffelig dansk sommer, trods den tunge varme, der hver gang kommer bag på os – eller snarere: over os som en stor, våd dyne. Næsten 30 solskinsdage er det blevet til. Det skal vi huske, når vi om lidt går ind i et halvt år med gråt i gråt. Og måske kommer der slet ikke nogen sommer næste år….

4 thoughts on “Stort og mest småt”

  1. Der var noget der: at bytte om pÃ¥ ferie- og arbejdsdage 😉 Jeg kan bestemt godt blive forfalden til ferietempoet – heldigvis har jeg ogsÃ¥ ferie hele næste uge!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *