Gensyn med Flygtningen

Author:

Jeg har tidligere fortalt om tv-serien The Fugitive, der løb over tv-skærmen i tresserne med David Janssen i rollen som flygtningen, Richard Kimble, der der dømt for mordet på sin kone, men flygter og kæmper for at bevise sin uskyld og finde den rigtige morder. Serien løb over fire sæsoner med i alt 120 episoder af ca. en times varighed (og der findes masser af materiale omkring denne serie på Youtube). Så det giver næsten sig selv, at serien rummer meget mere end der kan presses ned i en gennemsnitlig spillefilm. Med denne tanke i hovedet så jeg Andrew Davis’ filmatisering af historien fra 1993 med Harrison Ford i hovedrollen og Tommy Lee Jones i rollen som sheriffen Samuel Gerard, der jagter Kimble.

I disse serie-streamings-tider kan man næsten undre sig over, at ingen har fået den idé at lave en ny udgave af den gamle serie, og hvem ved, måske kommer den engang. Men filmen fanger ganske godt Richard Kimbles situation og afvikler med fynd og klem og action i passende mængde Kimbles kamp for at afdække sandheden om mordet på konen. Harrison Ford passer godt til rollen, Tommy Lee Jones er også et godt valg til rollen som den kompromisløse sherif, der kun har et for øje: At fange Kimble. Og filmen er instrueret med fin fornemmelse for genrens elementære krav om spænding. Ikke noget kunstværk, men solid underholdning af den gennemsnitlige slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *