På de sociale medier faldt jeg ned i en debat om fortidens børne- og ungdomsbøger. En debat, der meget tidstypisk kom til at handle om kønsidentitet (hvad det så end måtte være…). -roller og om bøgernes holdbarhed som læsning for børn og unge. Jeg undlod at blande mig, men det sendte mig tilbage til min ganske bogfattige barndom.
Det var ikke mange bøger, vi havde i mit barndomshjem. De kunne godt og vej fylde den lille teaktræshylde, der var skruet ind i væggen og som var ca. 1 meter lang. Det meste var min fars bøger. Bøger om hans sømandsfag, et par historiske bøger.
Men da jeg havde lært at læse, kom der dog et par stykker til, som fik plads ved min seng. Blandt disse var Torry (Thorvald) Gredsteds bøger om den danske indianerdreng Paws eventyr. Paw. En dansk indianerdrengs eventyr (udkom første gang i 1918) og Paw i urskoven (1932). Jeg læste dem og så siden hen filmatiseringen af den første roman. Men jeg kan ikke huske, at jeg faktisk læste dem, selv om jeg på den anden side er sikker på, at jeg gjorde det. Jeg har bare svært ved at huske mig selv i en læsende situation.
Paw-historierne er indlysende nok inspireret af dels historierne om “vilde drenge” (Kasper Hauser osv.) og dels af Edgar Rice Borroughs fortællinger om Tarzan (fortællinger, der kom få år før den første Pawbog).
I dag ville Paw-bøgerne uden tvivl blive genstand for moderne ideologikritik, der ville påpege bøgernes tvivlsomme forhold til mennesker med en anden baggrund end den indfødt danske, mandeidealer og meget mere. Men dengang var der bare tale om ikke helt troværdige, men fantasifulde, kulørte historier, der sagtens kunne sætte en drengehjerne i sving og skabe grundlag for lege i baggården.
Når jeg tænker tilbage på de bøger, jeg slugte dengang – ud over Paw var det fx Gyldendals klassikere (En verdensomsejling under havet, Kaptajn Grants børn m.fl.), Enid Blytons De 5-bøger, Flemmingbøgerne m.fl. – så kan jeg da sagtens se fra nutidens skarpe og nådesløse bagklogskabs synsvinkel, at de ikke holder hverken moralsk eller vejet med den politiske korrektheds følsomme vægt. Men dengang var det bare god underholdning.