Narren er en figur, der er kendt langt tilbage i tiden. Fx det gamle Grækenland. Og en figur, der kendes fra forskellige kulturelle sfærer, fx den europæiske, men også den muslimske. I dag bruges orden “nar” især i en nedsættende betydning. Man er en nar, hvis man opfører sig eller udtrykker sig uheldigt i forhold til tidens politiske korrekthed, for eksempel. Men engang var narren både den, der underholdt på hoffet med gøg og komik, men også den der havde ret til ustraffet at ‘bringe det til torvs’, som var forbudt, skjult, ulovligt og ‘sandt’. Narren var det andets kritiske røst.

I vor tid genfinder vi en skygge af narren i de såkaldte stand up-komikere. De bedste af dem. Dem der formår at transcendere vor tids narcissistiske selvoptagethed og sætte ord på det, vi helst ikke taler om. Men også den unge klimaaktivist Greta Thunberg er en arving til de gamle tiders nar. Med en stålsathed, der understøttes af hendes autistiske diagnose, og en ungdommelig, ja barnlig, uforfærdethed fastholder hus sin skolestrejkes krav om klimagenoprettende handling og lader sig ikke forføre at de magthavende politikeres påtaagede venlighed og forståelse og deres forblommede løfter om bod og bedring i klimapolitikken. Med iskold klarhed skærer hun lige ind til benet i magthavernes floromvundne og løgnagtige retorik – igen og igen. Samtidig med at hun fortsætter sin skolestrejke og sætter sit liv ind på sagen.