Voksenmobning hedder det vist, når skolegårdens ondskabsfuld- og nederdrægtigheder fortsætter ind i voksenlivet. Og akkurat som i skolegården, hvor ethvert tilløb til at skille sig ud fra mængden kan give anledning til buksevand og verbale og fysiske overgreb, så kan man også som voksen møde det uudtalte krav om at rette ind og tilpasse sig fællesskabets grå, klæbrige masse.

Og sangerinden Jeanette Christiansen er en af de mange, der på sin egen krop har mærket, hvad det vil sige ikke helt at passe ind i andres forventninger og fordomme om, hvordan man skal se ud og opføre sig. Hvad enten det drejer sig om udseendet eller valget af et liv, der ikke i den konforme forestilling om far, mor, børn, villa, vovse og Tesla i garagen.

Men i stedet for at vælge den nærliggende og tidstypiske reaktion og italesætte krænkelserne på de såkaldt sociale medier, har Jeanette valgt at lade oplevelser være udgangspunkt for kreationen af en række sange, der tematiserer krænkelseskulturen (som fænomenet kaldes nu om stunder), men også – og nok så vigtigt – slår et slag for retten til at være den, man ønsker at være, og besynge livet, der jo er godt nok, selv om det ikke altid er retfærdigt (som Lou Reed gjorde opmærksom på).

Og hvilket medie er bedre til det formål end poppen. Og det er da også popmusik, Jeanette Christiansen har lavet. Ni sange, der måske sammenfattende kan kaldes voksenpop. Popsange, der trækker på det bedste fra poppens mangeårige tradition – med fokus på iørefaldende melodier og arrangementer, der lægger vægt på analoge instrumenter som guitar, klaver og orgel – og ikke på samtidens digitale legetøj.

Og det er lykkedes Jeanette og hendes hold at musikere at få skabt et helstøbt og bundsympatisk album, der uden mislyde får budskabet om at vi alle gerne må være her ud af højtalerne. Projektet er lykkedes, selv om voksenmobberiet jo nok fortsætter derude i virkeligheden. Hermed anbefalet.

Jeanette Christiansen. Jeg er Jeanette. Vi må gerne være her. Produktion: Boe Larsen. Udkom d. 28. maj 2021.