Som nævnt er den britiske tv-serie Jordmoderen (Call the Midwife) tilbage på DR-skærmen, og jeg følger med så godt jeg kan for at få set hele serien fra ende til anden. Og som også nævnt så er der et fyldigt lydspor, der også følger tiden så godt som muligt. Og lige for tiden er man nået til de tidlige tressere, og musikken i baggrund forsøger bedst muligt at ‘kommentere’ personernes og handlingernes egenart.

I dagens afsnit var temaet alenehed (ensom- og alenehed) til stede. Fx ser man den blonde jordmoder Trixie endnu engang gribe til alkoholflasken. Hun er givetvis ensom, har måttet kassere et muligt ægteskab med den lokale præst på grund af for store forskelligheder og har et barndomstraume, der også forfølger hende (og som også har med både ensom- og drikfældighed  at gøre). Og da hun sætter glasset med alkohol til læberne dukker – selvfølgelig havde jeg næsten skrevet – Roy Orbison op på lydporet. For hvem andre formår på så eminent vis at sætte poplyd til den fornemmelse af at være alene i verden med sine problemer og bekymringer!?

Og når vi nu er i gang, må vi hellere markere Orbinson med klassikeren “Oh Pretty Woman”, den første sang, jeg hørte med ham dengang…