Ja, i dag er det Record Store Day. Dagen, hvor man ‘fejrer kulturen ved de uafhængige pladebutikker’. Og det har man gjort siden 2008. Og der er al mulig grund til at fejre de uafhængige pladebutikker, for aldrig har der været så få pladebutikker. Så spørgsmålet er måske, om denne særlige dag måske mere handler om, at producenterne får en chance for et mersalg til de mange samlere, der er rundt omkring i verden.
Nuvel. Ingen grund til at fortabe sig i pladebranchens elendigheder. Dagen byder på alskens genudgivelser og nyudgivelser på (ofte farvet) vinyl og også interssante genudgivelser og sjældenheder. En oversigt finder man på hjemmesiden for dagen (der faktisk er to dage – en lørdag i april og ‘black friday’ i november – men igen har corona lavet koks i det). Oplagene er selvfølgelig begrænsede, så man skal være fremme i skoene, hvis der er noget særligt, man gerne vil indlemme i sin samling. Men lur mig, om ikke noget af det bliver genoptryk, hvis salget er positivt på dagen… Sådan er kapitalismen.
Og hvad har jeg så købt på denne dag? Ingen ting. Jovist er der fristelser, fx to album med Steely Dan, men nej, jeg holder mig pænt på måtten.