Jeg læste en kommentar fra Paul McCartney, hvor han indrømmede, at han egentlig var mere inspireret af musikken fra før-rock-and-roll end rock-and-roll, som han (også) er dybt inspireret. Altså den musik, hans musikalske far dyrkede. Desværre har jeg ikke kunnet finde det klip. Men det dukker nok op.

Og jeg har det også lidt som McCartney. På den måde, at jeg – med alderen – er blevet mere modtagelig for den musik, som tidligere generationer dyrkede. Mine forældres generation , ikke mindst. Især traditionen for melodiske sange og gode sangere – af begge køn. Selv om jeg forsøgte – som ung – at bilde mig selv ind, at man sgu da ikke lyttede til Frank Sinatra, Peggy Lee, Ella Fitzgerald osv., så kunne jeg ikke lade være med at holde af den musik også.

Det betyder ikke, at jeg bare er blevet en gammel idiot, for jeg kan godt høre kvaliteten i moderne musik, som mine anbefalinger indiskutabelt bærer præg af. Men blot, at jeg ikke afviser en tilbageskuende musikbegejstring. Der blev også lavet dejlig musik – før rock and roll og før Beatles. Og det åbner selvfølgelig en dør til meget musik…

F.eks. hende her…