I mit fortsatte forsøg på at skære ned på tv-timer foran de danske tv-kanaler landede jeg i går på kanalen Paramount Networks, der er en af de mere ukendte kanaler på min lille (men alligevel alt for store – 20 kanaler) tv-pakke. En kanal, der tydeligvis og ikke spor overraskende har til formål at markedsføre det bagvedliggende produktionsselskabs produkter. Typisk genudsendelser af gamle serier – som fx “Friends” – kombineret med store reklameblokke.
Men jeg landede der, fordi der var et program om The Police. Et afsnit i en serie med titlen “The Story of the Songs”. Og den sang, der her var tale om, var The Polices gennembrudssang “Roxane”.
Men programmet viste sig nu at være endnu en fortælling om bandets historie. Fra de første spæde forsøgt på at blive en del af den britiske punk til Stings solokarriere. Og det var sjovt at høre historien om The Polices første pladen – singlen “Fall out”/ “Nothing Achieving”, der udkom i 1977 på Illegal Records og ikke blev nogen succes. Interessant også, fordi guitaristen på denne indspilning var korsikanske Henry Padovani, der var med i bandet fra januar til august 1977, hvor han blev erstattet af Andy Summers, der i starten måtte nøjes med at være andenguitarist. Padovani fortsatte i Wayne County & the Electric Chairs og fik siden sin egen gruppe The Padovanis.
Singlen fra 1977 er genudgivet på den første boks med The Police Message in a Box fra 1993.
Men ellers var det den kendte historie om, at Police måtte via det amerikanske koncertmarked for at slå igennem. Først da “Roxane” blev et hit hos amerikanerne, tog briterne bandet til sig. I hjemlandet var sangen blevet bandlyst af BBC, angiveligt fordi den handlede om en prostitueret, så Police måtte markedsføre sig selv som et band, der var i konflikt med offentligheden og det omkringliggende samfund. Men så gik der også hul på bylden og succes fulgte og fortsatte frem til albummet Syncronicity og megahittet “Every breath you take”, hvorefter Sting smed håndklædet i ringen og gik solo.
Det mest interessant ved udsendelsen var det små interviewklip med bandets producere, bl.a. Hugh Padgham og deres backingsangerinde Tessa Niles, der sjældent nævnes i forbindelse med omtaler af bandet.