Sidste år var det 50 år siden, jeg fik min realeksamen. Denne uddannelse findes ikke mere, fordi den blev afskaffet i 1975-78. Men den eksisterede fra 1903, og fra 1963 var den treårig og startede efter 7. klasse. Og den markerede et tidligt uddannelsesforløb, idet man skulle være egnet til at gå i realen – lige som man sidenhen skulle være egnet til at gå på gymnasiet. Enten var man – som man sagde dengang i tresserne – “almen” eller “boglig”.
Dem, der var almene, gik i ottende osv., medens de “boglige” gik i realen. Og allerede i 2. real kunne man blive erklæret egnet til at gå videre til gymnasiet og springe et år over. Den “almene” linje var for dem, der skulle i lære, medens dem i realen skulle have boglige uddannelser. Denne skelnen var ikke noget, jeg overhovedet tænkte over dengang. Jeg fulgte bare de anvisninger og anbefalinger, som jeg fik fra skolen. Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg allerede dengang valgte bogens vej, så ville jeg nok have tvivlet og kløet mig i håret.
Jo ældre jeg er blevet, desto stærkere står denne før-gymnasiale realeksamen i min erindring. Her lærte jeg virkelig noget, jeg har haft stor gavn af siden hen. Det var her, jeg fik min lille latinprøve hos frk. Hvass. Det var her jeg lærte så meget fransk (hos samme frk. Hvass), at jeg stort set ikke behøvede at lave noget i det fag, det første år jeg gik i nysprogligt gymnasium. Og så var der alt det, jeg lærte i tysk, engelsk og dansk, som dannede et meget solidt grundlag for det, der skete siden hen. Jo, realeksamen var en lille studentereksamen dengang. Med den i ryggen var man godt rustet til livet uden for skolesystemet og i det videre uddannelsessystem. Og jeg er mine gamle lærere i realen dybt taknemmelig for den ballast, de gav mig.
Som åbenbart en af de sidste “realister” har det altid undret mig, at alle jeg snakker om min raleksamen med, henviser det, som noget fra meget gamle dage; fra før deres tidsregning ! Jeg må jo have en yngre omgangskreds, i hvert fald lidt yngre 🙂
Jeg fik min realeksamen På Egegård Skole i 1977 efter et 2. og 3. real år hvor alt med fester og hvad deraf følger nok var min vigtigste lærdom. Ligesom dig var det noget som gik hen over hovedet på en, om man skulle den ene eller den anden vej i livet, og jeg kan ikke erindre at jeg blev inddraget i den beslutning overhovedet. Det må have været lærernes valg der i 7 klasse hvor man dengang bare var et barn.
Og det er rigtigt, at det var nærmest en “lille” studentereksamen så man var godt på vej når man stod der med realeksamen i hånden. Ingen hastværk så jeg ventede yderligere et år inden studenterlivet startede efter et år i Spanien. Siden er Egegård skole blevet omdøbt til Gladsaxe Skole og mit kære gymnasium Søborg Gymnasium er lukket helt da vi, i de store årganges tid, var forbi i midtfirserne.
Og ak ja, det er i denne tid 40 år siden jeg kørte rundt i hestevogn i Søborg, Bagsværd, Buddinge m.m. som nyudklækket biologisk-matematisk student.
Og det er først nu, så mange år senere, at man overhovedet begynder at kigge sig tilbage til disse begivenheder og år som man indtil nu ikke har reflekteret synderligt over, trods det faktum, at perioden har været udslagsgivende for dannelsen af den man er !
En hilsen til alle med en realeksamen som har ført os hertil i dag
@Frankie: Ja, og det sjove er jo, at man først efterlods finder ud af, hvad man har lært. For det er jo rigtigt, som du skriver, at det først er mange år senere, man for alvor kigger tilbage til dengang, man bare gennemlevede det. Og jeg har siden hen som underviser ofte oplevet, at mine elever/studerende ikke forstod, hvad de lærte, før bagefter. Og hver gang var det en dejlig oplevelse, at man havde været med til at afsætte nogle spor i dem.