Siouxsie er klar med en ny plade (uden sine Banshees); det samme er The Cure; Bauhaus har allerede begejstret mange anmeldere med Go Away White; Joy Division er på alles læber, selv om gruppen er forstummet, fordi film og genudgivelser har gjort arbejdet. Og nu har Wire udsendt et nyt album, Object 47, hvor de spiller, som om den mellemliggende tid siden post-punkens storhedstid ikke betyder noget som helst. Wire blev dannet i punkens gyldne år, 1976, og udsendte kort tid efter deres første album Pink Flag, der vidnede om en stor inspiration fra punkens energi og utæmmede vildskab, men også om, at Wire musikalsk og på anden måde var et hestehoved foran mange af de ‘rigtige’ punkbands. Det stærke debutalbum blev fulgt op af den plade, som mange stadigvæk regner for gruppens mesterværk: Chairs Missing. Efter tre år var det slut. Gruppen gik i opløsning. Fra 1987-91 var de gendannet og indspillede en håndfuld lytteværdige plader, nogle af dem under navnet Wir ( uden e, fordi trommeslageren ikke var med…).
Nu har de så smidt deres 47. plade på gaden. Og den er frisk som nyvasket og -luftet sengetøj. Det er rock, som vor moder lavede den. Det pumper af sted med bassen, trommerne og flænsende guitarer helt fremme i lydbilledet. De smittende melodier rives og flås der i med en energi og vildskab, som går direkt tilbage til punkens hjerte og videre tilbage til halvtredsernes løsslupne energi. Det er Punk-rock eller rock-punk med saft og kraft, og pladen dementere på det kraftigste, at de gamle bands fra dengang ikke skulle have noget at sige i musiklivet.

Hør nummeret One Of Us på gruppens Myspace-side. Det er dagens sang i casa capac, måske ugens… Det rykker, rocker og får en til at glemme, hvor varmt det er. Du kan i øvrigt kvit og frit downloade dette herlige nummer – og en række andre Wire-numre – fra bandets plademærkehjemmeside – her.