Med 27 års forsinkelse udsender David Byrne og Brian Eno en opfølger til deres My Life In The Bush Of Ghosts. Til Billboard siger Eno om pladen: “When we started this work, we started to think we were making something like electronic gospel: a music where singing was the central event, but whose sonic landscapes were not the type normally associated with that way of singing”.
My Life In The Bush Of Ghosts er en af de udvalgte plader, jeg skal have med til min øde ø, når nu klimaforandringer fremtvinger min omplacering. På den plade løb rock, etnisk musik, ambience, World Music, lydbilleder, soundscapes osv. sammen til et dybt fascinerende stykke musikalsk patch-work. Selv om pladen blev optaget med analog teknologi var den en inspirerende forløber for senere pladers leg med digital sampling og sequencing etc.
Den sprogbevidste David Byrne, der altid har leveret overrumplende, surrealistiske sprogbilleder huggede titlen til albummet fra den afrikanske forfatter Amos Tutuola. Han havde vist endnu ikke læst bogen, men brugte titlen som inspiration til arbejdet med specielt afrikanske rytmer på pladen.
Pladen kom i en udvidet udgave for et par år siden. Desværre havde man også fjernet et af numrene. Angiveligt, fordi den forholdt sig til Koranen…
Men den oprindelige kan heldigvis stadigvæk købes. På cd.
Det skal blive spændende at høre, hvad de to har fundet på denne gang.

BRIAN ENO and DAVID BYRNE – America is Waiting (MUSIC VIDEO)