April måned er som selve livet. Omskifteligt – med mulighed for både sommerlig solskin og vinterlig sne og så alt det derimellem. Men som tidligere skrevet: Har man hund, så skal man ud, uanset vejret. Således også her til formiddag. På med røjserne, frem med paraplyen, på med huen og den varme jakke, huske håndklæde til hunden og så ellers af sted. Ned i parken, hvor der stort set var mennesketomt, bortset fra en enkelt, forpint motionsløber. Og selv om min ven, hunden, satte sig ned flere gange og signalerede, at nu ville han ind i bilen og hjem i varmen, så gennemførte vi vores vante tur. Belønningen var en god samvittighed og et stort, varmt krus kaffe.