Vi kender alle den slags film eller serier, der bygger på virkelige hændelser. Og vi ved også eller burde vide, at denne forpligtelse på historiske forhold ikke forhindrer fiktionsmagerne i at lade fantasien lege med, at digte til og trække fra, hvor det passer bedst ind i historien. Et spørgsmål, som ofte melder sig, er, hvor langt digteriet kan tillade sig at gå, når den er inspireret af “sande” begivenheder?

Et aktuelt eksempel er den norske serie Atlantic Crossing, der primært handler om den norske kongefamilies skæbne under 2. Verdenskrig. Serien har allerede givet anledning til heftig debat i hjemlandet, ikke mindst fordi besættelsesårene er omtålelige år i Norge. Og der er da også god grund til at diskutere serien. Fx serien fokusering på kronprinsesse Märthas ophold hos den amerikanske præsident Theodor Rosenvelt.

Sidstnævnte er notorisk kendt for at være – lad os undtrykke det på den måde – en særdeles “dameglad” herre, der tog for sig af retterne. Og serien dyrker præsidentens amourøse tiltrækning af Märtha i ekstrem grad. Det er faktisk det, der fylder mest i beskrivelsen af hendes tid i præsidentens hjem. Og problemet er, at man ikke i detaljer kender til de kongeliges privatliv på den tid eller i øvrigt. Og man kan ikke dække sig ind under fiktionens ret til at omdigte på faktiske forhold, når det gælder personer, der ikke kan forsvare sig mod insinuationer og lignende, eller når det gælder forståelsen af en vigtig periode i et lands historie. Jo, serien har med god grund skabt debat i hjemlandet.

Noget andet og nok så vigtigt er, at den fiktive omgang med historien faktisk kan bidrage til forståelsen af en anden tid. Et godt eksempel finder vi i den genudsendte serie på DR Foyle’s War, hvor man følger politimanden Foyles arbejde med kriminalsager i krigens skygge. I gårsdagens afsnit (21) forholdt fiktionen sig til emnet racisme. Vi befinder os i 1945. Krigen er ovre, og amerikanske soldater befinder sig i lejre i England, hvor de venter på hjemsendelse. En sort amerikansk soldat forelsker sig i en engelsk pige og gør hende gravid. Pigen føder barnet og agter at gifte sig med soldaten, men bliver så myrdet. Og optrævlingen af mordsagen – og en tilkoblet sag om røveri af store pengebeløb – fører til en seriøs og nuanceret diskussion af den amerikanske racisme (i hæren og i staterne efter krigen) og racismens aktualitet i efterkrigs-England.