Den populære psykolog Svend Brinkman sagde forleden på tv – citeret efter hukommelsen – at vi efter coronapandemien ønskede at vende tilbage til det liv, vi ønsker os. Men tilføjede så: Spørgsmålet er så, hvad vi ønsker os?! For en gangs skyld havde tv formået at stille spørgsmålet om post-corona-eksistensen uden at forudsætte, at vi bare skulle vende tilbage til det, vi kendte forud for pandemien, til det liv, ‘vi ønsker os’.

For er det ikke ved at være tydeligt, at den ‘normalitet’ vi kom fra, aldrig vil vende tilbage igen!? Er det ikke ved at gå op for os, at et liv med uhæmmede udenlandsrejser, et liv uden sundhedsmæssige forholdsregler ved større forsamlinger og så videre ikke slet og ret vender tilbage?

Måske er det i virkeligheden med coronavira som med rotterne. Rotterne har fulgt menneskeheden i årtusinder, og vi er ikke lykkedes med at udrydde dem. Tværtimod er vi blevet tvunget til at leve sammen med dem. Ganske vist på afstand, for vi skal forhindre, at de trænger ind i vore hjem, men de er derude og trives med det stadigt varmere klima bedre og bedre. Formerer sig, forsøger at stjæle vores føde osv. Og måske skal vi også vænne os til, at coronavira er der og fortsat vil være der. LIge som rotterne og som influenzavira. Med opblussen af lokale epidemier, fortsat udvikling af vacciner og med alskens sociale forholdsregler, der skal hæmme udviklingen af smitte?

Og næste skridt i overvejelserne er spørgsmålet om, hvordan denne coronapandemi hænger sammen med vores levevis? Med verdens voksende overbefolkning? Med vores ukritiske sameksistens med alle klodens beboere – i kraft af uhæmmet handel, uhæmmede rejser, grænseløse ferier og så videre? Med en økonomi, der kræver vækst, progressiv og ustoppelig vækst? Når først pressen –  hvis den gør det – får fat i den problematik, så er det værd at åbne for tv-kassen igen…