Selv om det nærmest lyder usandsynligt, så skete det faktisk at The Beatles i deres gyldne tider blev overgået af andre kunstnere på hitlisten. Og jeg har rodet lidt rundt i dette fænomen, fordi det er lidt interessant at se, hvilke kunstnere og hvilke sange, der formåede at udmanøvrere de fire drenge fra LIverpool på deres højeste. Og en af disse sange var “Tears” med komikeren, sangeren og skuespilleren Ken Dodd (1929-2018). Og man kan godt undre sig. Hvad var det dog, der gjorde, at denne sentimentale sang i 1965 kunne sælge over en million eksemplarer, ligge på hitlisten (den britiske) i 24 uger og heraf hele fem uger på førstepladsen og som den eneste ikke-Beatles-sang være med i top fem og altså oven i købet fortrænge Beatles fra førstepladsen. Det var jo nærmest utænkeligt dengang.

En mulig forklaring er måske, at den gamle sang (skrevet i 1929) og Ken Dodd var indbegrebet af den Music Hall-tradition, der var så populær i præ-Beatles-tiden og altså også (hos den ældre generation) i tiden efter opkomsten af Beatlemania. Til at støtte denne teori kan man anføre, at noget lignende skete i 1967, da Engelbert Humberdinck med balladen (fra 1949) “Release me” holdt Beatles’ “Penny Lane / Strawberry Fields” væk fra førstepladsen. Dog skal det tilføjes, at Beatles med denne dobbelt-A-side-single også kom i problemer med de britiske hitlisteregler….