Midt i al mit roderi i Youtubes mange klip med Beatles kom jeg i tanke om den franske filosof Michel Serres, der engang for mange år siden til magasine Marie Claire udtalte, at det Beatles bragte ind i kulturen var kærlighed. Det var ikke lige med de ord, han udtrykte sig, men meningen var god nok. Hvis Beatles stod for noget sådan i almenpolitisk forstand, så var det: All you need is love. Først og fremmest kærlighed.

Og så kom jeg i tanke om “Norwegian Wood”, der indledes med ordene: “I once had a girl / Or should I say she once had me…”. I disse ligestillingstider er det værd at hæfte sig ved den meget Lennonske drejning “or should I say she once had me”. Ikke noget med mandschauvinistisk praleri om erobringen af en pige, for det kunne lige så vel være den anden vej. At hun havde mig. Et typist twist, der både siger en masse om, hvordan sangskriveriet fungerede i de fires kreative år, men også noget om, at nye tider med ændrede “kønsroller” var på vej – og Beatles var på forkant med udviklingen (hvilket ikke ændre ved, at de i privatlivet havde deres at slås med…).