Bernie Sanders’ vanter

Author:

Donald Trump nægtede at deltage i Joe Bidens indsættelse som USAs præsident. Det gjorde Bernie Sanders ikke. Han kom, iført mundbind og et par strikkede vanter af en slags, der var moderne for 50-60 år siden. Han deltog i ceremonien, og så alligevel måske ikke helt.

Bernie kom og satte sig lidt for sig selv på en af den sikkert umagelige klapstole, der var stillet til rådighed. Og hans tilstedeværelse har fået stor opmærksomhed, næsten mere end præsidenten selv. Og på de sociale medier er billedet af ham siddende på stolen med armene over kors og lidt for sig selv blevet, hvad man i some kalder et “meme“, et allestedsnærværende tegn, der på samme måde som hashtags og andre virale begivenheder løber som løbeild gennem some. Men er der mere i det?

Den aktivistiske, samfundskritiske journalist Naomi Klein opstiller fem bud på, hvordan Bernie Sanders happening (der fra hans side bestemt ikke er tænkt som sådan…) kan fortolkes:

  1. Vanterne som en forbehold, der siger: “Lad os se, hvad du (Joe Biden )faktisk gør, så kan vi snakke om enighed til den tid”.
  2. Vanterne som en ulden advarsel om, at det vil få konsekvenser, hvis ikke Biden/Harris får begyndt en reel transformation af den amerikanske tilstand.
  3. Bernie er blevet de liberale demokraters yndling, så længe han nøjes med at låne sine vanter ud (hvilket han gjorde til en sundhedsmedarbejder, der frøs om fingrene) og holder sine vanter fra deres donormillioner…
  4. Vanterne er et tegn på street cred, dvs. vanterne henviser til en virkelighed, der ligger uden for den virkelighed af overklasserigdom osv., som præsidentindsættelsen også er. Vanterne henviser til den normalitet, som bør være politikens udgangspunkt.
  5. “Inden Gaga havde sunget nationalmelodien (i en guldmikrofon…) og inden Biden havde sagt “enighed” ni gange og “forene” tre gange som tilføjelse, fløj Bernies vanter rundt på internettet. I løbet af få timer var han blevet photoshoppet ind i tusindvis af kendte billeder, blevet klippet ind i film og var blevet et hit alle steder, hvor noget kan blive et hit.
    Det er vigtigt at forstå at dette ikke har noget med Bernie at gøre – på anden måde end at Bernie er Bernie på den eneste måde, han er det på. Som meget af hans historiske 2020-kampagne var vanternes symbolske styrke effekten af ‘os’ i ‘ikke mig, os’, en decentraliseret bevægelse af bevægelser, der repræsenterer tusindvis af græsrodsorganisationer og millioner af stemmer, og som står for politik, der bliver støttet af et flertal af demokratiske stemmer, i følge mange meningsmålinger, men som stadigvæk afvises af den demokratiske elite. Medicare for all, Green New Deal, fjernelse af studiegæld, gratis universitetsstudier, skat på formue og meget mere.
    På Bidens store dag gav den bevægelse, der repræsenterer den politik og de værdier global mening ud fra et par gamle vanter. Fordi den kunne gøre det. Det var en venlig lille gestus med et knap-så-venlig underliggende betydning. Vi er her stadigvæk, sagde den. Ignorer os og vi vil ikke sidde nær så roligt næste gang” [Min fordanskning af Kleins tekst]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *