Benny Andersson har spøgt i min hjerne hen over nytårsskiftet. Først som medlem af ABBA, som jeg har vendt tilbage til et par gange den seneste tid. Senest på nytårsaftens dag. Og så dukkede han op i dokumentaren om Ulf Lundell, hvor han lovpriste Lundell som “rocktroubadur” og forfatter. Og så fik jeg for alvor smag for Benny Anderssons Orkester…

Det begyndte helt tilbage i 1964, hvor han blev medlem af Elverkets Spelmanslag. Inden da havde han lært at spille først harmonika og derefter piano. Året efter kom han med i Hepstars, der – inspireret af især Rolling Stones, men også Beatles – blev et af de største navne i svensk pop og rock i tresserne. Det holdt frem til 1969, hvor Benny forlod Hepstars til fordel for et samarbejde med Bjön Ullvaeus (samtidig med at et andet medlem, Svenne Hedlund, gik ud og dannede duoen Svenne och Lotta). Sammen med Ulvaeus indspillede Andersson et album Lycka (1970), hvor to af deres veninder, Annifrid Lyngstad og Agneta Fälltskog sang kor – og hermed var grunden lagt til ABBA.

Efter ABBA fortsatte Andersson og Ullvaus med samarbejdet, især på musicalområdet (bl.a. Chess og Kristina från Duvemåla). Og så dannede Benny i 2001 et stort orkester sammen med 16 musikalske venner, Benny Andersssons Orkester, populært kaldet BAO, der dyrker musik, der især er fra tiden før rock and roll. Den seneste plade fra BAO kom i 2019, opsamlingen Bästa Låtar.