Efter en juleombæring af publikumssuccessen Bagedysten diverterede DR1 med Anders Matthesens og Thorbjørn Christoffersens animationssucces Ternet Ninja. Da den kom frem i 2018 blev den en stor succes, og af samme grund fik jeg den ikke set dengang. Det er sådan et princip jeg har: Hvis en film får for megen omtale, så vil jeg ikke se den, før al viraken har fortaget sig. Og det har den så nu.

Ternet Ninja er en kompleks historie om den 12-årige dreng Aske, der går i syvende klasse og lider de kvaler, der hører til den alder. Han bliver mobbet af bøllen Glen fra specialklassen, og så er  han smaskforelsket i den coole Jessica, der er indbegrebet af ungdommelig utilnærmelighed og bevogtet af to blonde frøkner. Og oven i hatten, så har Aske, der er en moderne, maskulin udgave af Askepot, en mor, der helt er optaget af det alternative og lever sammen med fiaskoen Jørn og dennes overvægtige søn Sune. Og hvordan kommer Aske så ud af den klemme? Det kunne man sige var grundfortællingen i filmen.

Et sted i Thailand producerer Philip Eberfrø Ninjadukker til salg i bl.a. Danmark. Under et besøg på fabrikken, der drives på slavelignende forhold og med børnearbejdere, mister Eberfrø sit ternede tørklæde, der ved en fejl bliver syet om til en ternet Ninjadukke. Direktøren reagerer ved at tæve slavearbejderbarnet ihjel med en stok, og han forlader fabrikken med en klassisk, kapitalistisk undskyldning for brugen af børnearbejde. Hvis han ikke gør det, så er der en anden.

Men den ternede Ninja er ikke bare en legedukke. Det viser sig, at dukken kan bringes til live og at den bærer på de historiske ninjaers moralkodeks. Den ternede ninja skal sørge for, at retfærdigheden sker fyldest. Og det indebærer, at Philip Eberfrø skal betale den højeste pris for sit barnemord og sine lyssky forretningsmetoder. Og den ternede ninja, der kommer til Aske som en fødselsdagsgave fra onkel Stewart, indgår en aftale med Aske om, at hvis han hjælper Aske med alle hans problemer, så skal Aske til gengælde hjælpe ninjaen med at få retfærdigheden til at ske fyldest.

Aske accepterer kontrakten. Og i det følgende oplever man så, hvordan ninjaen får lært Aske, at han skal sætte handling bag sine ord og ikke frygte noget. Og ad omveje får han gjort op med bøllen Glen og at komme i nærkontakt med den begærede Jessica. Aske lærer sig selv at kende og opdager, at han selv er en slags ninja, der blot skal have lov til at leve det ud. Og så skal han leve op til sin del af aftalen, der indebærer, at han sammen med ninjaen finder Philip Eberfrø og tager livet af ham. Men Aske er på det tidspunkt blevet så forandret, at han ikke kan være med til den del af aftalen. I stedet for overtaler han ninjaen til at udsætte den nedrige direktør for en skæbne, der er værre end døden. Og Aske har en plan, der går ud på, at Eberfrø på en rejse til Thailand skal pågribes som narkosmugler og sendes i fængsel derude. Og sådan går det i en spektakulær aktionsekvens.

Selv om filmen altså er en ret så kompliceret historie, der involverer alt fra børnearbejde, narkohandel, skolemobning, disfunktionelle familieforhold og selvtægt, så er den dybest set en gammeldags fortælling om det godes kamp mod det onde og med en morale, der ikke er til at tage fejl af. Ternet Ninja er langt fra enhver form for postmoderne fortælling, hvor det er lagt ud til publikum at finde en passende fortolkning. Ternet Ninja er et barn af brødrene Grimm og H. C. Andersen og meget mere pædagogisk end disse gamle forbilleder.

Men først og fremmest er Ternet Ninja et særdeles vellykket stykke filmanimation, der er meget underholdende, samtidig med, at den har en frisk, fræk sprogtone, der passer til censurens aldersgrænse (fra 11 år og op), der sikrer, at den rammer det unge filmforbrugersegment, men også ældre generationer, der elsker animationsfilmkunst og kan se bort fra tidsåndens frækheder.