Sangen “Getting Better” fra Beatles’ Sgt. Pepper’s lonely hearts club band har i flere år været min ringetone på mobiltelefonen. Ja, det var faktisk sådan, at jeg havde valgt den, før det blev muligt selv at vælge ringetone på mobilen. Og fordi, den sang af en eller anden grund altid har været en af mine favoritnumre fra det legendariske album.

Og i dag så og hørte jeg et interview med Paul McCartney i forbindelse med hans nye soloalbum, og Macca kom ind på sit samarbejde med John Lennon og fremhævede – igen, for det har han gjort flere gange før – netop “Getting Better” som et eksempel på det tætte ping-pong sangskrivningssamarbejde, de to venner havde. Paul kastede sætningen “it’s getting better all the time” på bordet, og John replicerede med det samme “it can’t get no worse”. Supplement, modsætning, symbiose, drilleri, kreativitet osv. Nogle analytikere har insisteret på at se det som udtryk for to vidt forskellige personligheder (McCartney den “positive” og Lennon den “negative”), men jeg synes, det er alt for forsimplet, og en fortrængning af det væsentligste: at sangskrivningen var en leg for de to. I øvrigt har John Lennon netop fremhævet “Getting Better” som et eksempel på, hvad han kaldte “ren Beatles” (pure Beatles), fordi alle fire i sidste ende fik sat et markant aftryk på sangen. Endelig kan man hos Beatles-biografisterne Ian McDonald og Hunter Davies læse, at sætningen “It’s getting better” stammer fra stand-in-trommeslageren Jimmie Nicol, der var med Beatles i 1964 (bl.a. i Danmark), fordi Ringo var syg.

Nuvel, det er min ringetone, og jeg ser endnu ikke nogen grund til at erstatte den med noget andet.