Frank Zappa – 80

Author:

Han døde i 1993 og ville være fyldt 80 år i dag. Frank Zappa, der med sine Mothers of Invention skilte sig markant ud fra andre rockbands i sentresserne. Mothers var anti-hippie og anti-en-hel-masse-andet og stod for det avantgardistiske, eksperimenterende, hvor rockens skabloner mødte jazzimprovisation og alskens stilistiske elementer. Debutdobbeltalbummet Freak Out!  udtrykte meget præcist, titulært og indholdsmæssigt, hvor Zappa og hans opfindsomme motherfuckers stod sådan rent musikalsk og kulturelt. Og pladen gjorde et stort indtryk på såvel kritikere som publikum, selv om Zappa selv ikke var helt tilfreds med det endelige resultat. Og siden fortsatte Zappa med at freake out både med Mothers og som solist. En ener i rocken.

Zappa fylder ikke meget på mine pladereoler. Jeg skal helst høre ham i små doser, for han virker stadigvæk voldsomt grænseoverskridende for mine ører med sin respektløse indgriben i musikken.

5 thoughts on “Frank Zappa – 80”

    1. @Jørgen: Med hensyn til Zappa, så er jeg fint dækket ind og foretrækker hans tid med Mothers of Invention. Jeg behøver bestemt ikke at lytte til hans efterkommer(e), lige som andre stjerners efterkommere – fx efter The Beatles – ikke er noget, jeg dyrker. Men igen – smag og behag og forskellige behov.

  1. Har været Zappa fan siden lp,en apostrophe (*) udkom i 1974. Dengang var det det lidt flippede og syrede ved Zappas stil med snak og pjat kompineret med dygtige jazzmusikerers tekniske formåen, fx numre som ” Don’t eat the yellow snow” “og Nanook rubs it “. Senere fandt jeg en stor lidenskab ved zappas guitar spil jeg sprang op og greb en kost mens jeg trancerende levede mig ind i de høje guitar toner akkompagneret af et rytmisk understøtning man stort set kun finder i den moderne jazz.
    Så blev det side 2 på Joe’s Garage wet T-Shirt Nite efterfulgt af Toad-O Line …..kosten var fremme igen og helt op på tåspidserne, kammeraterne så måbende på, jeg kunne ikke lade den kost stå, min mor var dog til tider lidt sur over at den aldrig fik den rolle som den oprindeligt var tiltænkt.
    Tiden går og jeg bliver introduceret for Århus jazzfestival hvor jeg kunne bo ved en af mine venner. Jeg blev meget vild med moderne jazz så som John Abercrombie og Jerry Bergonzi. Men Zappa fyldte stadig meget i mit musikhjerte, og nu var det lper som SLEEP DIRT og GRAND WAZOO der løb men min begejstring.. Jeg har I dag ca 50 lper Zappa og 15 cd,er
    Det musik kan jeg anbefale til enhver der kan lide musik med kant og variation.

    1. @Jørgen Stald: Jeg er aldrig blevet fan af Zappa, men anerkender hans musikalske evner. Uncle Meat har jeg og den er jeg glad for. Nej, jeg er nok mere til hans samarbejdspartner Captain Beefheart, der arbejder i rockmusikkens grænseland. Jeg glemmer aldrig, da jeg som ung studerende købte hans dobbeltalbum Trout Mask Replica på vinyl i en pladebutik i det centrale Århus (Dandelion – nu Badstuerock). Jeg troede ikke, man kunne spille musik på den måde. Skævt, grimt, voldsomt. Og jeg har fulgt ham frem til hans død.

  2. Ja – Zappa i mindre doser. Dog vil jeg sige at jeg fortsat næsten kan de tre første regnet fra Freak Out til We’re Only In It…. udenad….
    Jeg købte i øvrigt Freak Out som enkelt album dengang i 66/67 og har den faktisk stående i nogenlunde spiltilstand endnu. Der manglede selvfølgelig et par numre og andre var forkortede men det gjorde den ikke dårligere….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *