Med Morrison Hotel, der udkom i februar 1970 genstartede The Doors deres musikalske projekt, der havde lidt et lille knæk, fordi Jim Morrison havde opførst sig “uanstændigt” ved en koncert i Florida. Det medførte aflyste koncerter, radio-forbud mod at spille gruppens musik og en deraf følgende markant indtægtsnedgang. Bedre blev det ikke af, at bandet var ret så frustrerede over at have brugt oceaner af tid på den foregående, strygerindsmurte plade The Soft Parade, så det lå lidt i luften at noget radikalt skulle ske. De skulle finde tilbage på sporet, så at sige. Og hvad gør et bluesorienteret band så andet, end at gribe ned til rødderne. Og det var, hvad Doors gjorde. Leverede en solid omgang bluesrock af bedste skuffe.

Og de amerikanske kritikere var ikke i tvivl, da pladen udkom. Det her var The Doors, når de var bedst. Og jeg er tilbøjelig til at dele denne høje vurdering af pladen, der for alvor gjorde mig til fan af Morrison og Co.

Og nu, næsten et år efter årdagen, udsendes så en jubilæumsudgave med både vinyl og cd. Det manglede da også bare. Julen står for døren og noget måtte jo ske. Ikke sandt?!