Ja, de har en del tilfælles. Ikke bare er der tale om to meget talentfulde bands med meget dygtige musikere. Og ikke bare har Shu-Bi-Dua musikalsk tilkendegivet inspirationen fra Liverpoolkvartetten. Men det har også – fx – det tilfælles, at de begge har gjort brug af den britiske musiker Gordon Langhorn (1925-1992) eller som han også kaldte sig Don Lang. Det var nemlig Don Lang, der var komponisten til Shu-Bi-Duas sang “Nam Nam”. Om der er tale om en regulær coverversion af en Lang-sang har jeg ikke fundet ud af, men Don Lang var en vigtig figur i englændernes rock-and-roll-bølge i halvtredserne, hvor han som en slags britisk udgave af Bill Haley forsynede britterne med gode rock-and-roll-sange, både coverversioner og selvskrevne. Egentlig var Lang jazz-musiker og spillede på trombone, men blev altså – med succes – grebet af rock’n roll.
Men hvad har denne Lang(horn), så med Beatles at gøre? Jo, han har såmæn været sessionmusiker for Beatles. For eksempel spiller han trombone på “Revolution 1” på Beatles’ White Album. Især John Lennon skulle have været meget begejstret for Don Lang.