Så skete det da. Under- (eller snarere over-)tegnede gennemgik en coronatest. Ikke på grund af symptomer, der kunne give anledning til operationen. Men, fordi et kommende familiearrangement nødvendiggjorde dette hensyn til andre.

I byen her er begge teststationer placeret omhyggeligt i den nordlige bydel – inden for det lokale megahospitals område. Og begge med gåafstand fra hinanden. Og man kan både gå og køre til test. Og det største problem er sådan set at finde rundt på matriklen. Der er masser af gule skilte. Faktisk så mange at det er et spørgsmål, om det hjælper med at finde vej. Nå, men omstændigheder ville, at jeg skulle af sted tre gange – af hensyn til svigerfader, der er kommet til års, og fruen, der var utryg ved opgaven, og så selvfølgelig mig selv. Det betød, at jeg fik nogenlunde styr på,  hvor handlingen foregår.

Og efter at have bestilt tid på coronaproever.dk, gik det som smurt. Svigerfar kom, som den første, til før tid. Det samme gjalt mig selv, selv om der udtrykkeligt stod på sms’n, at jeg IKKE skulle komme i god tid. Men det gjorde jeg, og kom til med det samme, ti minutter før.

Og det værste ved det hele, var selve testen, hvor et ungt menneske stikker en stor vatpind ned i halsen på en og tæller langsomt til fem. Pinden ramte lige ved det punkt, der sætter en opkastningsbevægelse i gang. Men med stor koncentration lykkedes det at holde igen og få det overstået.

Forsynet med en informationsseddel om, hvordan man får svar via sundhed.dk, kørte jeg så hjem. Og dagen efter fik jeg beskeden: ikke påvist. Altså coronafri. Som forventet. Hurra.