Så nåede jeg enden på Chris Frantz fortælling om Talking Heads, Tom Tom Club og konen Tina Weimouth. Og den er underholdende og informativ fra ende til anden. Og historien om Talking Heads’ (ikke)opløsning som band er interessant, for det kommer ikke til nogen formel opløsning. David Byrne lader godt nok et rygte cirkulere, men han informerer ikke bandets andre medlemmer om, at han er gået solovejen. Han lader det bare ligge sådan i luften. Han særlige sociale dysfunktionalitet fornægter sig ikke. Heller ikke til sidst. Men det tjener til Frantz ære, at han – selv om han hele tiden kan se, at Byrne har problemer med at fungere socialt – accepterer Byrnes særheder. Det ender med, at Frantz og frue etablerer deres eget studie og kaster sig over jobbet som pladestudie, ved siden af Tom Tom Club.

Nok om den bog indtil videre.