#Mee-too-tornadoen blæser ind over det danske landskab og river alt med sig, tilsyneladende. De såkaldte boomer-generationer (jeg troede faktisk, at det var efterkrigsgenerationerne der var boomere…men lad nu det ligge) vil gøre op med “sexchikane” og “sexisme”.

Tilbage står – eftertanken, selvrefleksionen og -kritikken, den pedantiske spørgen ind til de historier og oplevelser, der bringes på bane og så videre. Er Sofie Linde en heltinde eller måske bare en ambitiøs tv-værtinde eller noget helt tredje? Er alle de historier om “krænkelser”, der kommer frem, troværdige per se? Er de anklagede også “krænkede”? Kommer de seksuelle “krænkelser” før magtudøvelsen eller er det måske omvendt? Og er det så ikke magten og hele dens (u)væsen, man skal gøre op med? Er de “krænkede” hunkønsvæsner alle uskyldige ofre? Eller kan det tænkes, at nogle af de “krænkede” selv har bidraget til den såkaldte sexchikanekultur? Er det i orden, at kvinder og mænd fra ældre generationer end boomerne blander sig med deres erfaringer og besyv? Er #mee-too blevet en ny variant af den politiske korrekthed og derfor noget, der er hævet over enhver diskussion? Er det overhovedet relevant at sætte spørgsmålstegn ved #mee-too? Fortsæt selv.