Cold Turkey

Author:

I forbindelse med John Lennons 80-års fødselsdato har man udgivet opsamlingen Gimme some truth. ( med punktum til sidst…). I en ny, ultimate mix-udgave og i forskellige mere eller mindre opulente udgaver. Jeg går ikke så meget op i det med remix, men når jeg sidder her og lytter til sangen “Cold Turkey”, så tænker jeg dels tilbage til dengang, jeg første gang hørte nummeret på Danmarks Radios program 3. Jeg husker endnu, at denne Plastic One Band-sang brændte igennem på en særlig måde og viste mig, at John Lennon var kommet videre end The Beatles.

Og nu i den ommiksede udgave (vist af en af Lennons sønner – det går jeg heller ikke meget op i…), så er det pludselig guitaren, der brænder. Lead-guitaren. Og hvem er det, der spiller denne rå, kantede, smertende guitar? Wikipedia fortæller, at både Lennon selv og Eric Clapton spiller lead. Jeg hælder dog mest til den antagelse, at det må være Lennon selv, der står for denne rå guitar, der gør “Cold Turkey” til noget ganske særligt i Lennons værk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *