I følge Den Store Danske er en ronkedor – eller runkedor – en “gammel hanelefant, der lever isoleret fra flokken”. Tillader vi os at se bort fra det nærliggende spørgsmål, om betegnelsen ronkedor om mænd over 60 ikke er udtryk for sexisme, så er det også titlen på en tv-serie på den ungdomsdyrkende tv-station Danmarks Radio.
Og selvfølgelig måtte jeg da se nogle af de udsendelser, for man er vel en ronkedor (?!). Og konceptet er simpelt. Tre udvalgte mænd (ja, ja, mediekendte mænd) mødes på en restaurant i København, hvor de diverteres med god mad og drikke, og snakker løst og fast om, hvad der nu optager dem og falder dem ind. Et i udgangspunktet simpelt, men også godt concept, fordi det er basalt vedkommende – og dermed underholdende – tv, hvor nogle mennesker deler deres tanker og meninger med os, seerne. Det kunne – i hvert fald i gamle dage – have været en radioconcept. Men selvfølgelig vokser ideen ikke ind i himlen. Det er jo tv, og der redigeres og iscenesættes. Og programmerne er korte – ca. en halv time ad gangen. Hvilket jo ikke stemmer overens med tidsforbruget ved en sådan begivenhed. Det er altså redigeret virkelighed, men ikke desto mindre god underholdning på en ungdommelig sendeflade.
Og de medvirkende har faktisk noget interessant at sige. Ikke sådan at forstå, at man behøver at være enig med dem, men de gør sig gode og kloge betragtninger på livet, deres fag, det at være mand med en vis alder og så videre.
Jeg har også fulgt ‘Ronkedorerne’ med stor fornøjelse, selv om der ofte bliver klippet, netop som der er ved at udvikle sig en interessant diskussion. For mig virker det i øvrigt noget påklistret med maddelen, som tilrettelæggerne tilsyneladende finder nødvendig for at få det egentlige indhold til at glide ned hos seerne.
Som Madame kommer jeg til at tænke på ‘Kardinalernes middag’ i radioen, som har en noget anden karakter. Her forholder deltagerne sig overhovedet ikke til samtiden, men fortæller om oplevelser og diverterer med anekdoter fra behomesegmentet i det gamle København. Deltagerne er nogle charmerende og begavede krukker/kulturpersonligheder, men underholdende er det, selv om man i dag nok ville kalde det temmelig elitært. Besynderligt kan man ikke finde ‘Kardinalernes middag’ på dr.dk, men der ligger lidt mere end 5 timer på YouTube
Ja, titlen ‘Ronkedorerne’ er utvivlsomt både sexistisk og aldersfascistisk målt med et nutidigt ‘krænkometer’, men mænd er heldigvis ikke så nærtagende, hvad den slags angår, og det er en skam, at der nu kun er én udsendelse tilbage. Man kan håbe på, at det vil blive fulgt op af et kvindeligt sidestykke – det kunne jo så passende hedde ‘Hejrerne’.
@Uffe: Ja, du har nok ret i, at det er vel redigeret på Ronkedorerne, og at de medvirkende ikke får lov til at folde sig helt ud. Det er jo en mani i tidens tv, hvor det kun er tv-værterne der får lov til at snakke løs. Det er også rigtigt, at der er tale om kændisser (hvorfor ikke du og jeg fx.?!). Igen en af tidens tv-dogmer. Men forfriskende er det dog, at ‘hvide ældre mænd’ (som Harder påpegede) for en gangs skyld kommer til orde – hen over delikatesserne (noget for alle dem, der ser madprogrammer). Men kritikken hindrer dog ikke, at der bliver sagt både noget dumt og noget klogt (og måske “krænkende”) undervejs. Mere af den slags, tak.
Kan du huske Kardinalernes middag i 1970’erne? Det var mere underholdende, men jeg ser også Ronkedorerne 🙂
@Madame: Nej, Kardinalernes middag gik jeg glip af. Det var i halvfjerdserne, hvor jeg studerede, ikke havde
fjernsyn (hele tiden) og kun lyttede til musik på radioen. Måske DR skulle genudsende Kardinalerne? Nå, men
Ronkedorerne har jeg nydt.