Forleden døde Anita Lindblom, og i går var det så en anden, stor sangerinde, franske Juliette Greco. I en fremskreden alder af 93.

For mig var hun indbegrebet af noget fransk, da jeg første gang hørte hendes mørke stemme i radioen og så billeder af hende i ugebladene. Mørk, dragende og mystisk. Og min beundring voksede kun, da hun senere blev en del af det venstreintellektuelle Paris omkring filosoffen Jean-Paul Sartre m.fl. og fastholdt sin politiske orientering resten af livet. Hun fortsatte med at synge til hun var 89, hvor hun fik et slagtilfælde, der satte en stopper for den del af karrieren. Hun arbejdede også som skuespillerinde, men det var sangen, der var hendes væsentligste bidrag til fransk kulturliv.