Blogbestyreren lytter til ommestående cd Music in a Doll’s House. Omtalen af sangeren Eric Burdon fik mig på sporet af en anden af tressernes markante engelske sangere, den ligeledes aktive Roger “Chappo” Chapman. Chapman var i 1966 med til at danne det Leicester-baserede progressive rockband Family (der fik navnet på opfordring af den legendariske producer Kim Fowley). Bandets første album (ovennævnte) fik en pæn succes i England, men slog aldrig rigtig igennem på den anden side af Atlanten, som alle musikere drømte om dengang. Musikken var progressiv i den forstand, man gav ordet dengang: Musik, der eksperimenterende med stilarter og forsøgte at overskride den kommercielle popmusiks normer, fx med hensyn til sangenes længde og improvisationer. Familys musik er farvet af Roger Chapmans markante, lidt affekterede stemme, der et sted beskrives som “en elektrisk ged“. Måske ikke flatterende, men lidt er der om det. Dernæst spiller Rich Gretchs klassisk skolede violinspil også en stor rolle for lydbilledet. På debutpladen er tidens “psychedeliske” strømninger (fra USA) mærkbare. Ud over de musikalske karakteristika, var gruppens varemærke også Chapmans aparte sceneoptræden.
Efter at opnået pæn succes med deres andet album Family Entertainment drog bandet til USA for at forsøge lykken der. Men det blev ikke nogen succes, for nu at sige det mildt… Gretch forlod gruppen til fordel for supergruppen Blind Faith, og heldet var ikke med Family på scenerne i USA.
Men den pæne succes fortsatte i hjemlandet med de efterfølgende plader bl.a. A Song for me (1970), Anyway (’70) og Fearless (’71). Efter en del udskiftninger og indspilningen af pladen It’s only a movie (’73) opløses gruppen og Roger Chapman fortsatte i gruppen Streetwalkers.
Familys to første plader hører bestemt til noget af det bedste progressive rock, der blev frembragt i tresserne, og det er nok ikke tilfældigt, at de to skiver er blevet genudgivet på en samlet cd.
Oplev Family og den elektriske ged Roger Chapman for fuld udblæsning i denne video fra 1970 med nummeret Drowned in Wine (fra pladen A Song for me):
Tak for oplysningerne – og rigtig god fornøjelse med den “elektriske ged”!
Sammen med en ven tager jeg til koncert med Chapman&Shortlist i “Fabrik” i Hamborg d. 5. december; men der er gode chancer for at næste turné i april lægger vejen forbi Amager Bio.
Der skulle også være en video med Chapman i front på Mike Oldfielss Shadow On The Wall.