Måske var det, fordi morgenturen med hunden var blevet til en formiddagstur i stedet, fordi jeg for en gangs skyld havde glemt at sætte vækkeuret til og derfor sov sødeligt for længe. Men i hvert fald skulle hunden kompenseres for ejerens syvsoveri og det gjorde turen lidt længere, med den konsekvens, at vi både kom bagom den lokale kirke (hvor der sjældent kommer nogen) og forbi den lokale genbrugsbutik. Og sandt at sige, så kommer jeg for sjældent forbi den lille butik, der bestyres af nogle festlige, frivillige damer. Jeg har faktisk gået med overvejelser om at kigge deres genbrugstøj igennem. Det kunne jo være, at nogen i min størrelse også har afleveret noget brugbart.

Men i dag kom jeg så forbi og straks faldt mit blik på nogle DVD’er og CD’er, der stod uden for butikken. Som oftest er de medier, der sælges opsamlinger (Absolut Music og lignende), dansktop og forglemmelig pop. Men i dag stod der hele to album med Björn Afzelius, som jeg kun har i min samling i forbindelse med Hoola-bandolaa-band. Opsamlingen Definitivt (1998) og hans vel nok største succes herhjemme Tusen Biter (1990) med hans fortolkning af Anne Linnets sang. Dertil skal lægges Eric Claptons tolvte soloalbum From the Cradle (1994), hvor han spiller coverversioner af gamle bluesklassikere. I øvrigt det eneste album, der har nået førstepladsen på den engelske hitliste. Og for en stykpris af 5 kroner, så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at få dem med hjem i rygsækken. Hverdagens små glæder.