Corona og trafik – mere brokkeri

Author:

Medens jeg cyklede op ad bakken på Jyllands Alle (på min hustrus el-cykel) i sporet på en ung, slank, veltrænet mand på racercykel pønsede jeg allerede på dette indlæg. Jeg har været en tur (cirka den månedlige) ind i den centrale Århus for at ordne tre små indkøb. Og det er i sig selv intet problem at cykle rundt i Århus, hvis man er stedskendt. Århus er stadigvæk en cykelby, hvor cyklisterne har relativt gode trafikale vilkår.

Men på et punkt står det rigtig sløjt til. Cykelparkering. Der er områder til cykler, fx ved banegården, ved banegraven, ved Bruuns Galleri og op ad Strøget. Men, men, der er overfyldt i en grad, man har svært ved at beskrive. Man skal opleve det, gerne medbringende sin egen cykel, som man så har umådeligt svært ved at få parkeret nogetsteds. Problemet hænger utvivlsomt sammen med at flere – måske ansporet af coronarestriktionerne i den offentlige trafik – tager cyklen ind  til byen, og sammen med manglende offentlig opmærksomhed på netop den problemstilling, som de mangelfulde parkeringsforhold udgør i 2020. Og måske afspejler dette lille tohjulede problem i virkeligheden et større problem, nemlig at trafikreguleringern i Århus midtby lader meget tilbage at ønske. Der er for mange biler, for mange cykler, for ringe offentlig transport – og for dårlig offentlig planlægning.

Og ja, Jacques Tati forudså allerede i 1971 det trafikale helvede, vi er endt i…

 

2 thoughts on “Corona og trafik – mere brokkeri”

  1. Det lyder genkendeligt. Jeg holder meget af København, som ligger 60 km fra min bopæl, men hvis jeg skal tage toget, skal jeg sætte rundt regnet 2 timer af hver vej. Derfor tager jeg bilen, men eftersom det er Q-Park, der ejer alle ikke-optagede parkeringspladser i byen, koster det en formue at stille bilen fra sig. Så jeg sparer op til mine besøg i hovedstaden …

    1. @Uffe: Min oplevelse i går hensatte mig i en følelse af både afmagt og desperation. Hvis man ikke kan komme ind til byen – og det er, som du sikkert ved, nogle gange nødvendigt – i bil eller på cykel, men kun mundforbundet med offentlig transport, så synes jeg den lokale trafikpolitik har fejlet helt og aldeles. Jeg kunne selvfølgelig vælge at gå derind, men det ville nok tage lige så lang tid som dine ture til hovedstaden. Så jeg nøjes med at udgyde mine brokkerier på bloggen og håber på, at der snart er nogle politikere, der tør tage fat på problemet, lokalt og nationalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *